Ordblindhed kan mærkes i følelserne

Vi bør være meget bedre til at forstå dybden og kompleksiteten af dysleksi hos børn, for følgerne rækker meget længere end kun til problemer med læsning og stavning.

Ordblindhed og fonologiske vanskeligheder kan mærkes. De røde og gule børns negative følelser omkring sig selv er ikke til at overse, og mine elever er i perioder alt for kede af skolen.

ordblinde og følelser

Mangel på følelsen af mestring

Når barnet kommer til 3. eller 4. klassetrin, så forandrer noget sig ofte. Det er ofte i denne alder, at ordblindheden begynder at kunne mærkes, og selvværdet får ridser for alvor. Klassekammeraterne suser forbi i deres læseudvikling.

Fra mellemtrinnet og opefter tager mere og mere undervisning afsæt i tekster, læsning og skrivning. I takt med at eleverne bliver ældre, sættes undervisningstempoet op, og i et almindeligt klasselokale foregår der mange ting på samme tid, og aktiviteterne skifter hurtigt.

Eleven flytter sig hurtigt fra en instruktion, til en opgave eller aktivitet, og ofte er læringsaktiviteterne knyttet til tekster på papir eller digitalt, som eleven enten skal læse eller skrive. Tempoet i sig selv vil være en udfordring for den ordblinde elev, idet dysleksien indebærer en langsommere omgang med sprog, læsning og skrivning.

Traditionelt åbner vi døre til viden og uddannelse gennem tekster – elever skriver og læser sig til læring og viden. Det ordblinde barn oplever, at døren føles lukket, og vil ofte opleve sig dum eller dårlig til at lære – og ofte dum og dårlig til at gå i skole i det hele taget. Børn er kloge, og de kan godt se, at de ikke præsterer, som de selv gerne vil.

Ordblindheden kan vokse

Ordblindhed er en afgrænset sproglig indlæringsvanskelighed. Men ordblindheden breder sig alligevel ofte til andre områder af barnets hverdag og skaber i nogle tilfælde begrænsninger i andre faglige sammenhænge.

Ordblindheden kan derfor gå fra at være en mindre problemstilling til en større – og den påvirker barnets billede af sig selv som elev. Jeg kan give dig nogle forklaringer på, hvorfor det ofte er sådan.

Vanskeligheder med talt sprog

Et symptom ved ordblindhed kan være vanskeligheder omkring hurtig opfattelse af talesprog og besvær med at hente ord frem hurtigt eller at kunne udtrykke sig hurtigt. Ofte har barnet en lidt utydelig udtale af ord eller har udtalefejl.

Har man svært ved at formulere sig, vil man naturligt være mindre villig til at tale i timerne og i grupper. Det kan være, at ordene kommer dårligt frem og man får forklaret sig dumt i gruppearbejde, i fremlæggelser eller i faglige klassesamtaler.

Vanskeligheder med forståelse af ord

Nogle ordblinde oplever at have et begrænset ordforråd. Når de læser, kan mange ord være nye for dem, og det er et faktum, at ord, som man ikke kender betydningen af, også vil være sværere at læse. Det ordblinde barn læser generelt meget færre tekster og bøger end normallæsere, så ordforrådet vil over tid ofte være påvirket og begrænset.

Alle fag har sine faglige begreber. For at bruge sproget fleksibelt i fagene, så man kan udtrykke sig, skrive og læse om faglige emner og hente ordene frem præcist og hurtigt, så er også det faglige ordforråd vigtigt.

Det er ikke kun vigtigt at kende mange ord, men også hvor dybt kendskabet til ordet er. For at et ord er lagret rigtigt, skal barnet kunne udtale, læse og stave ordet, samt forstå betydningen af det.

Et praksiseksempel om at være på overarbejde

Elever bydes lidt af hvert. Ugentlige diktater for eksempel. Det er kun gode stavere, der holder af diktat. Forleden brød en af mine elever i gråd og fortalte mig, at han ikke kunne lide diktaterne i skolen og var stresset over dem. Alt det, han har lært falder sammen, når han har diktat. Han har fonologiske vanskeligheder, men er ikke testet ordblind.

En diktat er ikke undervisning. Punktum. En diktat er en prøve, hvor barnet viser, hvad det kan (eller ikke kan endnu), men en diktat er også et godt eksempel på, hvordan et barn med fonologiske vanskeligheder (et gult barn) overarbejder.

Vi skal have diktat i dag!

Min elev øver sig altid intenst på diktatordene aftenen inden. Han staver ordene på papir flere gange og håber, han kan huske ordene dagen efter. Det er hans strategi.

På dagen husker han nogle af ordene, men han når ikke at skrive ordene i det tempo, som er nødvendigt for at følge med oplæsningen.

Pludselig husker han ikke, hvordan et æ skrives, for han forveksler det ofte med ø, selvom han godt ved, at det er forkert. Men tempoet er for højt, og han når ikke at rette.

Han bliver også usikker på sine stavestrategier, for han har ikke tid til at reflektere over de staveregler, han ellers har lært sig. Derfor bruger han ikke sine strategier.

Håndskriften driller også, for bogstavernes form er ikke automatiseret rigtigt, og han opdager, at han nu igen blander store og små bogstaver, selvom læreren om og om har sagt, at lille p har en nedstreg, der går under linjen. Sådan plejer han ikke at skrive.

Han synes, det er svært at høre om læreren siger primær eller primært, og han forstår heller ikke helt, hvad ordet betyder. Han når heller ikke at høre konteksten.

Han er den sidste til at lægge blyanten efter hvert ord og har følelsen af, at hans klassekammerater kun venter på ham.

En dybere forståelse

De fleste skoler er opmærksomme på ordblindeproblematikker og skaber gode rammer om den ordblinde. Der findes masser af dygtige lærere og god ordblindepraksis på skolerne, men jeg oplever alligevel meget ofte elever, der ikke mødes rigtigt i deres problemstillinger.

De voksne opfordrer barnet til at prøve lidt mere, eller træne lidt mere. Får du læst nok hjemme? Husker du at bruge AppWriter?

Mine egne elever fortæller indimellem om engelsklærere, der siger: “Du er jo ikke ordblind på engelsk, så du skal selv læse teksten”. Eller matematiklærere, der ikke mener, at ordblindheden begrænser elevens læring i faget. Det er ikke ondskabsfulde lærere, men nok lærere, der ikke har tilstrækkelig viden om kompleksiteten i barnets problem.

Ordblinde børn og børn med fonologiske vanskeligheder er lige så intelligente som alle andre. Det kan let få voksne til at tænke, at det bare handler om mere træning eller om at prøve lidt mere. Nogle forældre opfatter deres barn som dovent, og andre vil måske beskytte barnet for meget ved fx at lade al træning ligge.

Følelserne kan have mange farver. Nogle børn bliver vrede, utålmodige eller forstyrrende. Andre bliver stille, gemmer sig og er i risiko for at udvikle angst eller skolevægring. Paletten er bred, men det er sikkert, at følelserne er påvirkede, og at barnet indimellem er udmattet af skolen.

Et ordblindt barn er i forvejen på overarbejde. At prøve endnu mere er et dårligt råd og et forkert råd.

Mit eget stærkeste redskab til at opbygge selvværd hos barnet

Barnet har brug for systematisk undervisning, der løsner den underliggende knude i problemet – nemlig vanskeligheder med at koble lyd og bogstav sammen. Giver vi ikke barnet hjælpen med tilstrækkelig viden om dysleksi, så udvikler vi triste børn, der vender læring og uddannelse ryggen.

Trøst og generel ros er sjældent meget værd for det ordblinde barn. Heller ikke selvom alt i os voksne har lyst til at fjerne barnet fra smerten. Børn tror ikke på ros, der ikke har substans. Og substans er, især for ordblinde børn, forbundet med fremskridt.

I min undervisning er det mit stærkeste redskab, når jeg viser barnet sin egen fremgang. Jeg bruger kræfter på at opsætte redskaber, der kan måle, om jeg arbejder systematisk nok med barnets læring, og jeg anvender værktøjerne til at vise barnet, hvad det kan nu, som det ikke kunne i sidste uge. Jeg kan vise dig, hvordan din udvikling ser ud! Jeg kan dokumentere den, så derfor kan du stole på den.

dokumentation af færdigheder

Det er reelt det redskab til selvtillid, som jeg har set virke bedst – at kunne vise den færdighedsmæssige fremgang. Selvfølgelig skal der både varme og ro og en dybere forståelse af barnet til, men lukker man ikke det læringsmæssige hul med nye færdigheder, så rækker den forståelse, som jeg viser barnet, desværre ikke.

Selvværdsproblemet handler i høj grad om mestringsfølelse, og derfor er det så fin en opgave at kunne vise barnet, at jo, du mestrer her! Det kan jeg bevise!

3 personer anbefaler dette

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.