Om få uger træder mange små nye elever ind i skolerne, og der er høje forventninger til, at skolestarten også betyder læsestart.
Statistisk ved vi, at en procentdel af de børn vil møde besvær allerede fra begyndelsen, når de skal i gang med at lære at læse. Vanskelighederne kan ofte forklares med en utilstrækkelig lydlig opmærksomhed (fonologisk opmærksomhed), der kan udvikle sig til egentlig ordblindhed.
Børn, der er i risiko for at udvikle ordblindhed, skiller sig ofte ud fra klassekammeraterne allerede i den første undervisning – de har sværere ved at huske de gennemgåede bogstavers navne og lyde og har svært ved at få hul på læsning.
Det er veldokumenteret, at ordblindhed og besvær med læsning kan forebygges. Det kræver dog, at både lærere, men også vågne forældre, ved, hvad der skal holdes øje med i barnets første møde med skriftsproget. At forebygge er langt mere effektivt, end at vente til problemet har vokset sig stort.
I dette indlæg giver jeg dig viden om, hvorfor du særligt skal holde øje med bogstavindlæringen, og hvor de typiske vanskeligheder i denne ligger.
Talesprog versus skriftsprog
Dansk sprog er baseret på et lydprincip (det alfabetiske princip). Det betyder, at hver lille enkeltlyd i et ord er repræsenteret ved et bogstav.
Dette er i sig selv helt abstrakt snak for et nyt skolebarn. De første mange år af barnets liv er sprog en sammenhængende talestrøm, hvor ordene flyder sammen i mundtlig kommunikation. For barnet er det nyt, når vi taler om, at sprog kan opdeles i sætninger, som kan opdeles i ord og endnu værre, hvis vi taler om, at ord er opdelt i enkelte lyde.
Udvikling af talesprog opstår naturligt, for vi er fra naturens side disponeret for, at vi udvikler et sådant.
Skriftsproget derimod er ikke en naturlig medfødt evne. Det er en kulturteknik, som vi lærer gennem mangeårig undervisning. Skriftsproget gengiver det talte sprog, og derfor er der en del af os, der vil opleve vanskeligheder med at lære det. Besværet begynder ved bogstaverne.
Et sikkert bogstavkendskab er fundamentalt
”Elever med begrænset bogstavkendskab og lydopmærksomhed ved starten af 1. klasse har en ganske klar risiko for at udvikle læsevanskeligheder”.
Carsten Elbro: Læsevanskeligheder
Bogstavkendskabet er hele forudsætningen for at udvikle læsning og stavning og er med til at bestemme, hvor god en læsestart barnet får. Er bogstaverne usikkert indlært, vil læsningen også blive besværet. Et usikkert bogstavkendskab kan følge barnet i mange år og skabe vedvarende besvær i læsning og stavning.
Hvorfor er det bogstavets lyd, der skal lægges flest kræfter i?
Alfabetet har tre sider. Hvert bogstav har tre sider: en form, et navn og en lyd. Man kalder det også for ”de tre alfabeter”, og hver side har en funktion i læsning og skrivning.
Det er lydsiden af bogstavet, der er central i læsning, idet evnen til at udnytte de enkelte bogstavlyde fører til ord, når lyden af bogstavet udtales. Lydene /s/ /o/ smeltes sammen til ordet so.
Anvender barnet bogstavernes navne i stedet for lydene, bryder læseforsøgene sammen. Læser du med bogstavnavnene, vil ordet so læses som /æs/ /o/.
Hvor gemmer de typiske problemer sig i bogstav-lyd-indlæringen?
For en andel af børn kommer sikkerheden i bogstaver og lyde ikke let, og for nogle børn er det endda særligt svært.
Der kan være flere ting i bogstavindlæringen, som kan volde barnet problemer og være med til at forsinke læseudviklingen allerede inden, den er i gang.
- Barnet kan sige eller synge alfabetet i rækkefølge, men har besvær med at huske bogstaverne, når de blandes i vilkårlig rækkefølge.
- Barnet kender de store bogstaver, men har svært ved at koble det lille bogstav til det store.
- Barnet har svært ved at huske forskel på nogle af bogstavernes navne. b og d ligner hinanden i form, så hvad er hvad?
- Vokalerne (a e i o u y æ ø å) ligger tæt op ad hinanden lydmæssigt, så hvad er nu å og æ?
- Bogstavets navn kan forveksles med bogstavets lyd. F´s lyd er /f/ og ikke /æf/.
- Bogstaverne får tilføjet ekstra lyd. B har lyden /b/, som er en meget lille lyd, men barnet får sagt /be/ eller /bø/
- Bogstavets skrivevej kommer ikke rigtigt på plads, og barnet opfinder sin egen skrivemåde og er måske heller ikke konsekvent i udformningen.
Hvornår skal du reagere?
Vid for det første, at et stærkt bogstavkendskab er hele forudsætningen for at komme sikkert i læseudvikling.
Både børn og voksne kan være utålmodige efter at komme i gang med at læse, men det allervigtigste i den tidlige fase er at opbygge et stærkt bogstavkendskab, der indeholder både bogstavnavn, bogstavlyd og bogstavform. Alle tre sider skal være automatiserede.
Har dit barn stadig et usikkert bogstavkendskab (navn, lyd, form) i begyndelsen af 1. klasse, så skal du reagere. Har du mistanke om indlæringsbesvær eller dysleksi, så kan en tidlig indsats forebygge alvorligere læsevanskeligheder.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til dit barns læsning eller har brug for min hjælp, er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Du gør det lettest ved at skrive på hej@carinanord.dk eller ved at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden.
