Skolestart: Derfor skal du interessere dig for dit barns bogstavkendskab

Om få uger træder mange små nye elever ind i skolerne, og der er høje forventninger til, at skolestarten også betyder læsestart.

Statistisk ved vi, at en procentdel af de børn vil møde besvær allerede fra begyndelsen, når de skal i gang med at lære at læse. Omtrent 7-8 procent vil opleve læsebesvær. Vanskelighederne kan ofte forklares med en utilstrækkelig lydlig opmærksomhed (fonologisk opmærksomhed), der kan udvikle sig til egentlig ordblindhed.

Ordblinde børn skiller sig ofte ud fra klassekammeraterne allerede i den første undervisning – de har sværere ved at huske de gennemgåede bogstaver og har svært ved at finde ord, der begynder med bogstavet.

Det er veldokumenteret, at ordblindhed og besvær med læsning kan forebygges. Det kræver dog, at både lærere, men også vågne forældre, ved, hvad der skal holdes øje med i barnets første møde med skriftsproget. At forebygge er langt mere effektivt end at vente til problemet har vokset sig stort.

I dette indlæg giver jeg dig viden om, hvorfor du særligt skal holde øje med bogstavindlæringen og hvor de typiske vanskeligheder i denne ligger.

Talesprog versus skriftsprog

Dansk sprog er baseret på et lydprincip (det alfabetiske princip). Det betyder, at hver lille enkeltlyd i et ord er repræsenteret ved et bogstav.

Dette er i sig selv helt abstrakt snak for et nyt skolebarn, for i de første mange år af barnets liv er sprog en sammenhængende talestrøm, hvor ordene flyder sammen i mundtlig kommunikation. For barnet er det nyt, når vi taler om, at sætninger er opdelt i ord og endnu værre, hvis vi taler om, at ord er opdelt i enkelte lyde.

Udvikling af talesprog opstår naturligt, for vi er fra naturens side disponeret for, at vi udvikler et sådant.

Skriftsproget derimod er ikke en medfødt evne, men læres gennem mangeårig undervisning. Skriftsproget, i form af egne og andres tekster, gengiver det, vi siger, og er altså på den måde en tillært kulturteknik.

Et sikkert bogstavkendskab er fundamentalt

”Elever med begrænset bogstavkendskab og lydopmærksomhed ved starten af 1. klasse har en ganske klar risiko for at udvikle læsevanskeligheder”.

Carsten Elbro: Læsevanskeligheder

Bogstavkendskabet er hele forudsætningen for at udvikle læsning og stavning og er med til at bestemme, hvor god en læsestart barnet får. Er bogstaverne usikkert indlært, vil læsningen også blive besværet.

Et usikkert indlært bogstavkendskab kan forfølge barnet i mange år og skabe besvær i læsning og stavning. Hos det ældre barn er det ofte vokalerne, der vedholdende forveksles og skaber usikkerhed i læsningen.

Bogstavets lyd skal introduceres og automatiseres fra start, idet det er lydene, som barnet har brug for, når et ords bogstaver skal afkodes.  

En del børn kender alfabetet, inden skolestart, og det er en væsentlig del af barnets bogstavkendskab at kunne sige, hvad et bogstav hedder og også at kunne skrive det. Men!

Det helt afgørende for læseindlæring er, at barnet kender og tydeligt kan udtale den standardlyd, som bogstavet har. En standardlyd er den lyd, som bogstavet har, når det ikke har ”taget farve” af nabobogstaverne. Standardlyden af Aa er /a/ som i abe (og ikke /a/ som i appelsin).

Bogstaverne repræsenterer flere lyde (nogle bogstaver repræsenterer hele 6 sproglyde), men det er i første omgang standardlyden, der skal læres.

Hvorfor er det bogstavets lyd, der skal lægges flest kræfter i?

Alfabetet har tre sider. Hvert bogstav har tre sider: en form, et navn og en lyd. Man kalder det også for ”de tre alfabeter”, og hver side har en funktion i læsning og skrivning.

Det er lydsiden af bogstavet, der er central i læsning, idet de enkelte bogstavlyde fører til ord, når lyden af bogstavet udtales rigtigt.

Kan barnet bogstavernes navne, så er han og hun godt på vej. Bogstaver indeholder nemlig en del af bogstavets rene lyd: I bogstavet Ff /æf/ ligger lyden /f/ osv. 

Man kan dog ikke læse eller skrive effektivt og ubesværet ved hjælp af bogstavernes navne. Ordet mål har lydene /m/ /å/ /l/  – og ikke /æm/ /å/ /æl/.

Hvor gemmer de typiske problemer sig i bogstav-lyd-indlæringen?

For en andel af børn kommer sikkerheden omkring bogstaver og lyde ikke let, og for nogle børn er det endda særligt svært.

Der kan være flere ting i bogstavindlæringen, som kan volde barnet problemer og være med til at forsinke læseudviklingen allerede inden, den er i gang.

  • Barnet kan sige eller synge alfabetet i rækkefølge, men har besvær med at huske bogstavene, hvis bogstaverne blandes i vilkårlig rækkefølge.
  • Barnet kender de store bogstaver, men har svært ved at koble det lille bogstav til det store.
  • Barnet har svært ved at huske forskel på nogle af bogstavernes navne. b og d ligner hinanden i form, så hvad er hvad?
  • Vokalerne (a e i o u y æ ø å) ligger tæt op ad hinanden lydmæssigt, så hvad er nu Åå og Ææ?
  • Bogstavets navn kan forveksles med bogstavets lyd. Ff´s lyd er /f/ og ikke /æf/.
  • Bogstaverne får tilføjet ekstra lyd. B har lyden /b/, som er en meget lille lyd, men barnet får sagt /be/ eller /bø/
  • Bogstavets skrivevej kommer ikke rigtigt på plads, og barnet opfinder sin egen skrivemåde og er måske heller ikke konsekvent i udformningen.

Sådan hjælper du dit barn med bogstav-lyd-træning

Vid for det første, at arbejdet er det mest givende i forhold til en sikker tidlig læseudvikling. Både børn og voksne kan være utålmodige efter at komme i gang med at læse, men det allervigtigste er altså at opbygge et stærkt bogstavkendskab, der indeholder både bogstavnavn, bogstavlyd og bogstavform.

Din tålmodighed, vedholdenhed, gentagelse og din positive tilgang er væsentlige ingredienser for den, der synes noget er svært. Den legende og kreative tilgang er altid en god måde at træne ensformige emner på.

  • Du kommer ganske langt ved at være kreativ og opmærksom og finde på så ofte som muligt. Du kan fx overdrive aftensmadens ord ved at præsentere /f/rikadellerne på /t/allerknen med en tydelig udtale af ordets første lyd – hvilken lyd var det? Ja, det var nemlig helt rigtigt et /f/, du hørte i frikadeller.
  • Skriv indkøbslister, hvor dit barn lytter efter lyde. Måske kan hun og han høre en /m/-lyd i mælk og måske flere lyde? Du behøver ikke have fokus på, at alle lyde høres, men rækkefølgen af lydene er vigtig. Lad barnet skrive M K, hvis det er disse to lyde, barnet hører og støt barnet i at holde rækkefølgen. Ved siden af barnets ord, skriver du ordet mælk, og I kan så tælle alle lydene i det rigtigt stavede ord eller holde øje med, om barnet fik sine lyde skrevet i rækkefølge.
  • Skriv bogstaver med korrekt skrivevej. Gerne med fingeren på bordet, væggen, i sandet eller luften. Hjælp barnet med at bruge korrekt skrivevej fra start, så bogstavskrivningen automatiseres korrekt fra start. Så bruges en resurse mindre, når der senere hen skal staves.
  • Husk, at det kan være svært at høre, at fx brødrister begynder med den lille lyd /b/. Sig ordet langsomt og vær tydelig i din udtale. Konsonantlyden er lettest at høre, når den efterfølges af en vokallyd, fx med ord som bold, dåse, fod, gul osv. og ikke en række af konsonanter (br-ødrister eller skr-aldespand).

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til dit barns læsning og stavning, er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Du gør det lettest ved at skrive på hej@carinanord.dk eller ved at klikke på kontaktformularen her på hjemmesiden.

0

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.