Hvorfor vil mit barn ikke læse?

Hvorfor skal vi have så mange konflikter omkring læsningen?

Læsning giver anledning til meget frustration i børnefamilier. Måske også hjemme hos dig? I så fald skal du læse videre.

For nylig talte jeg med en mor til en dreng i 4. klasse. Hun havde et stort ønske om, at læsetræningen var en naturlig del af hverdagen, og at hendes søn ville sætte sig med en bog, når han blev bedt om det – uden konflikt! Hun var presset af skolens krav om 30 minutters daglig læsning og havde dårlig samvittighed, når det igen ikke var blevet til noget.

Hvorfor skal jeg nærmest blive vred for at få ham i gang?

Indlægget her gør dig lidt klogere på, hvorfor dit barn tilsyneladende bruger meget energi på at undgå læsning.

Jeg giver dig også helt konkrete redskaber til, hvordan du får dit barn til at kunne overskue læsetræningen.

Læselyst eller læsepligt?

Der er stor forskel på at få børn til at læse – og få børn til at elske at læse.

Man kan i princippet blive en ret god læser uden at have stor læselyst, men de dygtigste læsere skabes dog af lysten til at læse. Derfor er der de seneste år også kommet meget større opmærksomhed i skolerne på at skabe læselyst og læseglæde hos eleverne.

På den ene side dikterer både skole og forældre børn til at læse, og på den anden side ønsker vi at opbygge deres lyst og glæde ved bøger. Det kan godt virke modstridende.

Det er derfor en svær balancegang, men man skal vide, at hvis ingen insisterer og er vedholdende, så er der mange børn, der aldrig kommer godt i gang med at læse.

Det er et faktum, at børn, der har en uproblematisk læseudvikling får læst meget mere gennem skoletiden end de børn, der oplever, at læsning er svært. De stærke læsere bliver vedvarende stærkere, mens de udfordrede læsere sættes vedvarende tilbage.

Det er den sidste gruppe børn, som dette indlæg handler om – børn, der som udgangspunkt, aldrig læser af decideret lyst.

modstand mod læsning

Forventningen om 20-30 minutters læsning dagligt er svær i mange familier. Selvom langt de fleste forældre forstår vigtigheden af, at børn skal læse hjemme, og selvom de fleste forældre gerne vil påtage sig opgaven, så er den svær at praktisere, og i mange hjem kilde til enten dårlig samvittighed eller konflikt.

Det er let at komme til at konkludere, at barnets dovenskab og modvilje, eller din manglende styrke som forælder, er årsagen til, at barnet ikke har vaner omkring læsning. Læg den tanke væk.

Det er vigtigt at skelne mellem at kunne læse og at kunne læse uden brug af (for) store resurser.

Den afvisende adfærd handler ofte om, at barnet ikke kan overkomme opgaven. Når et barn skal bruge al levende energi på afkodningen af ordene, så er man dårligt stillet i forhold til at skabe gode betingelser for positiv læseudvikling.

De fleste børn i 4. klasse kan godt læse – også selvom de ikke læser hverken sikkert eller flydende. Så at kunne betyder, at den grundlæggende færdighed er der, og at læsetræning er mulig. At kunne læse uden et stort forbrug af resurser er derimod ikke det samme.

Gør dit barn alverdens krumspring for at undgå læsningen, så er der med sikkerhed noget, der skal justeres rundt om situationen. Jeg er helt sikker på, at dit barn faktisk gerne vil være en dygtig læser og overhovedet ikke er ligeglad.

Den overspringende eller afvisende adfærd handler ofte om, at barnet ikke kan overskue opgaven – indenadslæsning i 30 minutter hjælper dem ikke særligt godt – og i værste fald fratager den barnet lysten til bøger og frivillige læseforsøg.

De 30 minutters læsning skal ses som udtryk for, at det er vigtigt at træne færdigheder, og at det er rigtigt, at øvelse gør mester, men det er jo ærlig talt ikke antallet af minutter, der fører til gode læsefærdigheder.

For svære bøger

Selvom vi ved, at barnet godt kan læse den bog, som han sidder med, så er det alligevel ofte sådan, at bogen ikke egner sig godt til selvstændig læsning.

Dit barn bliver ikke en dygtigere læser af at læse for svære bøger.

Dit barn bliver kun dygtigere af at læse bøger og tekster, der passer til barnets niveau.

Formålet med læsetræningen er primært at automatisere det, som barnet allerede kan – at øve sig. Svære bøger giver ikke mulighed for automatisering, og barnet kan udvikle uhensigtsmæssige vaner, der betyder, at barnet mest gætter eller læser sådan cirka, hvad der står.

Svære bøger giver ikke mulighed for automatisering. Når hjernen arbejder med al sin energi rettet mod afkodningen af ordene (og en masse fejllæsninger), så folder indholdet af bogen sig ikke ud. Der er ikke plads til også at forstå en handling, indleve sig eller undre sig over indholdet eller sproget, som er en væsentlig del af en god læsekompetence.

Det er svært for mange voksne at lade sig overbevise om, at barnet rent faktisk bliver en dygtigere læser af bøger, som barnet læser næsten flydende i forvejen.

Men du kender det nok fra dig selv. Du bryder dig heller ikke om at læse tekster, hvor både ord og indhold er vanskeligt at læse og få mening ud af. Omvendt, så kan du opleve et godt læseflow, når du læser bøger eller tekster, som du har let ved at afkode og forstå. Det første føles frustrerende, og det sidste føles behageligt.

Uopdagede årsager til læsevanskeligheder

En del børn bærer rundt på uopdagede årsager til, at læsningen ikke udvikler sig nemt. Selvom barnet på overfladen lader til at læse relativt godt, så kan barnet alligevel have fonologiske udfordringer, som udmatter og forhindrer, at læsning opleves rart og uden besvær.

Det er ofte også de børn, der ikke har lyst til at læse.

De læser med store anstrengelser, det går langsomt, og opgaven opleves uoverkommelig. Er bogen tilmed ikke tilpasset barnets aktuelle læseniveau, eller stilles der krav om lange stille læsestunder, så opstår der et naturligt behov for at undvige, springe over eller protestere.

Dén gruppe af børn børn vil ofte også udvikle uhensigtsmæssige vaner i sin læsning – vaner der betyder, at ord springes over eller læses omtrentligt, vaner for at gætte mere end at læse – og dermed udvikle vaner for at læse uden god forståelse. For de børn er det vigtigt at få mere guide og hjælp, og de 30 minutters læsning som eneste retningslinje vil være et meget misvisende bud på, hvad god læsetræning er.

Hvordan du kommer i gang med god læsetræning

Jeg vil gerne give dig et par gode råd til at få hul på en god og effektiv læsetræning, der ikke sætter dit barn i en uoverkommelig situation. Det er ikke sikkert, at du vil lykkes med daglig læsning uden modstand i første hug, men det er helt sikkert, at rådene nedenfor er givet på baggrund af læseforskningen og samtidig er lette for dit barn (og dig) at sætte i gang.

Oplæsning er bedre end stillelæsning

Oplæsning sammen med en voksen i 10-15 minutter er langt bedre end de 30 minutters stillelæsning, hvor barnet læser selv.

Når barnet højtlæser for dig, har han mulighed for at få feedback fra dig på sin læsning. Det er rart at få at vide, hvad man helt konkret gør godt eller blive opmærksom på, hvad man kan øve sig på næste gang. God feedback er ikke det samme som ros – børn tror ikke på ros, der ikke er oprigtigt, men børn tror på reel feedback, der er konkret, venligt formuleret og til at arbejde efter.

Giv dit barn konkret feedback

Den flydende oplæser har en god intonation, bruger tekstens tegn, læser med passende hastighed med en klar og tydelig stemme, og han er opmærksom på sine fejllæsninger og går tilbage og retter.

Giv dit barn feedback ud fra de 5 områder:

Er der områder i læsningen, som er særligt svære for dit barn, så kan man aftale kun at give feedback efter et bestemt område ad gangen og lade resten vente. Når feedback-områderne ligger på rygraden, kan hele orkesteret spille sammen om læsningen.

Variation i træningen

Reagerer dit barn på lange læsestunder, så se bort fra den. Der står ikke skrevet ved lov, at læsning skal foregå i 30 minutter for at være noget værd. For et barn, der ikke er vant til at læse noget, vil det være en glæde og af stor værdi, at det sker, og det vil som udgangspunkt være mindre vigtigt, hvor længe det foregår ad gangen.

Der er mange måder at træne læsning på, der sikrer, at dit barn træner effektivt og godt, og ikke nødvendigvis kun længe. Højtlæsning fremfor stillelæsning er en af dem.

Gentaget læsning har vist sig at være effektiv til træning af flydende læsning. Barnet læser det samme tekststykke højt tre gange i træk. Når barnet læser teksten første gang, vil læsningen af enkelte ord måske være besværlig, men tredje læsning flyder. Det opleves rart og mindre frustrerende at kunne læse en tekst tæt på flydende, og formålet om automatisering opfyldes.

Følg de 5 trin

Der er mange andre gode og overkommelige måder at læse med barnet på. Tilbyd fx at I læser på skift eller i kor, og husk også, at hver gang du læser noget højt og barnets øjne følger ordene – så læser barnet faktisk også.

Gør det let at vælge (egnede) bøger

Det kan være svært for barnet selv at vælge bøger, så her må du have en finger med i spillet. Et barn, der ikke bryder sig om at læse, vil være tilbøjelig til at sige, at alle bøger er dårlige.

De fleste læseudfordrede børn kan bedst overkomme tynde bøger (gerne serier) med illustrationer. Gør det til en vane at bruge biblioteket og forvent ikke, at dit barn nødvendigvis vil med. Når bogstakken ligger på bordet hjemme, er det lettere for barnet at vælge eller prioritere rækkefølgen – og i det mindste kan man så vælge den bedste af de “dårlige” bøger;-)

Læg kun bøger til dit barn, der passer til læseniveauet, hvis de skal bruges til læsetræning. Du kan læse her, hvordan du finder dit barns læseniveau.

Du kan også læse guiden her: Lix og Let – en guide til forældre

Vil du modtage mit katalog med Effektive måder at træne læsning på?

Send mig en besked på hej@carinanord.dk – så sender jeg det kvit og frit.

Kataloget indeholder en række forskellige læsetræningsaktiviteter, der vil opleves overkommelige, men som styrker den flydende læsning effektivt.

0

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *