ordblind

Find svar på dine spørgsmål om dysleksi

At begynde i skole betyder for de fleste at lære at læse. Det er derfor svært for det barn, der opdager, at det ikke lykkes godt med læsningen. De positive forventninger erstattes måske af skuffelse og utilstrækkelighedsfølelse, og det påvirker barnets selvværd negativt. Læring i skolen bygger på, at man kan læse og skrive, og derfor er der grund til at tage hånd om læseproblemet.

Når man som forælder møder læsevanskeligheder hos sit barn opstår helt naturligt bekymring og en række af spørgsmål. Hvorfor er det så svært at lære at læse, når mit barn ellers virker både intelligent og opmærksom og gerne vil lære?

Ordblind

Hvad kan jeg læse om her?

I artiklen kan du finde svar på mange af de spørgsmål, der optræder hos forældre, når man har en ordblind i søskendeflokken.  Artiklen retter sig derfor mod de forældre, der har mistanke om, at deres søn eller datter er ordblind eller som har et barn, der er blevet testet ordblind.

Det er vigtigt at sige allerede fra start, at selvom det er sværere at lære at læse og skrive for en ordblind, så kan det godt lade sig gøre. Det kræver generelt en langt større indsats end for ikke-ordblinde, det kræver mere tid, og det kræver specialiseret undervisning, samt indsigt i hvordan barnet arbejder og tænker om sig selv.

Ordblindhed er en vanskelighed, som man godt kan lære at håndtere. Det at være ordblind behøver ikke få så fremtrædende en plads og betydning i livet. Det hele afhænger af, hvordan ordblindheden bliver erkendt og håndteret hos den enkelte, og hvilke læringsmæssige redskaber til håndtering, som læres undervejs. Det kræver god, struktureret og målrettet undervisning undervejs, men selvom ordblindhed er et benspænd i barnets læseudvikling, er det ikke en hindring. Tages der hånd om ordblindheden tidligt, er barnet godt stillet. 

Det allervigtigste er, at barnet får tilstrækkelig specialiseret undervisning og derigennem også lærer at håndtere problemet, uden at selvværdet og lysten til læring påvirkes negativt.

Læsevanskeligheder kontra ordblindhed

Læsevanskeligheder defineres ved, at man ikke kan læse de tekster, som man normalt forventes at kunne læse.

Et barn i skolen har læsevanskeligheder, når teksterne i undervisningen kræver mere end de færdigheder, man har til at læse dem. Jo større forskellen er, des større opleves læsevanskeligheden. Det er forskellen mellem forventning og læsefærdighed, der fortæller om man har læsevanskeligheder. Jo højere krav, der stilles til læsefærdigheden, jo bedre en læser, skal man være.

Kan du læse og forstå de tekster, du møder, så har du en funktionel læsekompetence, hvorimod det modsatte vil give oplevelsen af vanskeligheder. Er oplevelsen forbigående eller ikke altid tilstede, vil der ikke være tale om ordblindhed, men er problemer med læsning og stavning vedvarende, kan man vise sig at være ordblind.

Mange bryder sig ikke om betegnelsen ordblindhed eller dysleksi og anvender hellere den brede betegnelse læsevanskeligheder.

Det er dog vigtigt, at man skelner, når barnet er i undervisningssammenhænge, da der er grundlæggende forskelle i årsagerne til læsevanskeligheder. Når man er ordblind har man en helt bestemt form for vanskelighed, der skyldes helt specifikke problemstillinger. Andre læsevanskeligheder kan have andre årsager og kræver en anden slags undervisning, og derfor er der brug for en skelnen – også selvom problemet i praksis viser sig som læsevanskeligheder.

I artiklen bruges betegnelsen ordblind, som er den mest almindelige måde at omtale læsevanskeligheden på. Men overvej alligevel, hvordan du bruger ordet i daglig tale. Ordblind? Eller et barn med ordblindhed? For mange opleves det rart bare at være et barn. Du er ikke din ordblindhed, selvom det er noget, som du har med dig.

Hvor mange er ordblinde?

Der er varierende tal for, hvor mange der har ordblindhed, men omtrent 2-7 procent af Danmarks befolkning har læsevanskeligheder svarende til ordblindhed. Ordblindhed betragtes som den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn. På verdensplan vurderes det, at 3-5 procent af befolkningen er dyslektikere. Det varierende procenttal fortæller om, at grænseværdierne for, at en person kan kaldes ordblind, ikke sættes ens, men varierer en smule fra land til land. I Danmark arbejder man med en høj grænseværdi på en 8-percentil, når man tester for ordblindhed, hvilket betyder, at testen finder både milde og svære former for ordblindhed.

Ordblind

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed er det samme som dysleksi.

En person med ordblindhed har svært ved hurtigt og præcist at sætte de rigtige lyde til bogstaverne. Eftersom det er den basale proces i al læsning og stavning, medfører det problemer i læseudviklingen. Vanskeligheden er medfødt og har betydning for evnen til at håndtere skriftsprog (læsning, stavning og skriftlig formulering). Ordet dysleksi beskriver rigtig fint, hvad det drejer sig om – vanskeligheder med det skrevne ord: Dys = vanskeligheder og lexia = ord.

Når man er ordblind har man altså dårligere forudsætninger for at lære at læse end en, der ikke er ordblind, fordi hjernens forudsætninger for at arbejde med de fonologiske processer er nedsatte. Det giver vanskeligheder omkring afkodning af skriftsprog (læsning) og vanskeligheder med at omsætte sproglyde til bogstavfølger (stavning).

Den danske definition af ordblindhed i Det danske Nationalleksikon lyder:

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.” (Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon).

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end læsning af ord. Det kan være svært at formulere sætninger i skrift og i tale og opnå en sikker forståelse af, hvad man læser.

At være ordblind kan opleves som et stort handicap for den enkelte, selvom vanskeligheden er umiddelbart usynlig for andre. Ordblindhed kan have store personlige konsekvenser for et barn i form af et nedsat selvværd, mangel på selvtillid, følelser af dumhed og forestillingen om at have begrænsede muligheder for uddannelse og job.

Man kan ikke kurere ordblindhed. Man er ordblind hele livet. Hvor stort et handicap ordblindheden bliver for den enkelte afhænger af flere faktorer. Indsigtsfuld og målrettet undervisning spiller en stor rolle for både forebyggelse og afhjælpning af ordblindhed, men andre faktorer spiller også ind, fx barnets personlige og sociale resurser i skole og fritid, uddannelse i brugen af kompenserende hjælpemidler, meget læsning og træning hjemme, samt viden og åbenhed om, hvad det vil sige at være ordblind.

Hvorfor er man ordblind?

Det er veldokumenteret, at ordblindhed ikke har noget at gøre med hverken intelligens, øjne og syn, højre-venstre-problemer eller spejlvending af bogstaver og tal for den sags skyld.

Ordblindhed er en sproglig, neurologisk og genetisk vanskelighed. Ordblindhed findes i lige så høj grad hos højtbegavede som hos mindre begavede og er en specifik funktionsnedsættelse og ikke et udtryk for generelle vanskeligheder med læring. 

Børn af ordblinde forældre er i højere risiko for selv at udvikle dysleksi end børn, hvis mor eller far ikke er ordblind. Den vurderede risiko for arvelighed er op til ca. 60 procent, men ydre faktorer som miljø og kvalitet af undervisning spiller ind i forhold til, i hvor høj grad funktionsnedsættelsen får alvorlig betydning i læseudviklingen. Er man opmærksom på ordblindeproblemet i familien, kan man ved tidlig forebyggende undervisning sørge for, at vanskeligheden ikke bliver så stor.

Hvornår er man ordblind?

I Danmark har man forventning om, at børn skal have lært at læse i slutningen af 2. klasse. Er barnet ikke lykkes med at kunne læse på dette tidspunkt, er der brug for særlig opmærksomhed.

For at kunne vurdere om et barn kan have ordblindhed skal vanskeligheden være uventet i forhold til barnets generelle forudsætninger for læring. Det betyder, at barnet som udgangspunkt ikke har andre indlæringsmæssige vanskeligheder eller handicap, der vil kunne forklare læsevanskeligheden. Man skal altså kunne udelukke andre fysiske årsager.

Kan man udelukke ovenstående faktorer efter den første læseundervisning har fundet sted, er det relevant, at skolen undersøger barnets vanskeligheder nærmere.

Hvis man er ordblind, er det særligt svært at læse ord, der ikke indgår i en sammenhæng eller i en sætning. Står ord helt alene, har man kun bogstavernes lyde at forholde sig til, og man kan ikke hente hjælp i læsningen fra fx gæt ud fra sætningen, konteksten eller andet. Man skal omsætte hvert bogstav til en lyd og derefter koble dem sammen til en samlet lydpakke, som så kan siges og læses.

En ung elev, der er ordblind, vil ikke hurtigt og sikkert kunne bearbejde ordets bogstavlyde og læsningen af enkeltordene vil være langsom og upræcis. Det er denne nedsatte evne til at udnytte bogstavernes lyde, der ofte fører til mistanke om, at læsevanskeligheden kan stamme fra dysleksi.

Der vil dog tidligere end 2. klasse være sproglige tegn hos barnet, der indikerer en risiko for særlige vanskeligheder omkring læsning.

Tidlige sproglige tegn, der kan forbindes til ordblindhed

Et barn i risiko for at være ordblind vil allerede ved skolestart vise tegn på sproglige vanskeligheder, der kan knyttes til risikoen for at udvikle ordblindhed.

På den baggrund er det muligt at arbejde med forebyggelse og tidlig indsats gennem målrettet undervisning og dermed arbejde frem mod, at barnet ikke udvikler massive vanskeligheder. Jo tidligere risikoen identificeres, jo bedre muligheder har barnet for at lykkes med læseindlæringen.

I børnehaveklassen er risikoeleverne de børn, der har svært ved at opnå et sikkert bogstavkendskab. Det er især bogstavernes lyde, som kan være svært at lære sikkert. Hvis et barn ikke kan forbinde bogstavet med sproglyden (fonemet), så giver bogstavet ikke mening i forhold til læsning. Barnets opmærksomhed omkring de enkelte bogstavers lyde er den færdighed i 0. klasse, som bedst kan forudsige vanskeligheder i den første læseindlæring, idet et sikkert bogstavkendskab er en forudsætning for at lære at læse og skrive.

I 0. – 2. klasse vil der være flere tegn, der kan fortælle, om barnet møder modstand i sin læseudvikling. Barnet har svært ved at opfange, bearbejde og lagre bogstavers, bogstavrækkers eller ords lyd i hukommelsen. Det kommer både til udtryk i læse- og staveforsøg, hvor barnet fx gættelæser ordene i stedet for at bruge bogstavernes lyde. Det er svært at læse de ord, barnet forsøger at stave, og barnet kan heller ikke selv læse sine ord efterfølgende.

Barnet har endvidere svært ved at manipulere med sproglyde: Hvordan vil ordet lyde, hvis man i ordet hus fjerner lyden h? Eller hvis man bytter h med m?  Barnet kan have svært ved at huske ord og navne på ting eller være lang tid om at finde ord frem i hukommelsen. Barnets udtale af ord kan være sløret og udtalen lidt utydelig: Hvis ordet krokodille udtales kokedil, så er det endnu sværere at få fat på ordets lyde. Det kan også være svært at rime, idet rim er forbundet med sproglyde (h-us/m-us), det kan være svært at huske tal, ord og abstrakte begreber som ugedage og måneder.

Med dysleksi følger altså ofte andre sproglige kendetegn. Kortidshukommelsen for sprog kan være begrænset, ligesom evnen til hurtigt og sikkert at finde ord i talesproget kan være svært.

Før skolealderen

Skolestart

Første klasse

Senere sproglige tegn, der kan forbindes til ordblindhed

På skolens mellemtrin forventes det, at elevernes grundlæggende læsefærdighed er etableret så sikkert, at barnet er i stand til at læse sig til viden i alle fag. En elev, der er ordblind, vil være udfordret i den sammenhæng. På mellemtrinnet vil der, udover de allerede nævnte tidlige kendetegn, dukke flere problemer op, der indikerer, at barnet har vanskeligheder.

Den primære og fonologiske funktionsnedsættelse, der gør læsning og stavning svært, er stadig det grundlæggende problem, men kravene til en ordblind elevs sproglige kompetencer og færdigheder stiger stødt i skoleforløbet, hvilket kan givet barnet yderligere problemer. Derfor kan den primære vanskelighed ofte føre til endnu flere vanskeligheder.

En ordblind mellemtrinselev har vanskeligheder med at læse ord præcist, og læsehastigheden er meget lav. En besværet, langsom og upræcis læsning vil udfordre barnets mulighed for at kunne arbejde med forståelsen af teksterne, idet barnet bruger sin primære mentale energi på selve afkodningen af ordene. Af den grund opstår der ofte forståelsesvanskeligheder.

En ordblind har svært ved at stave og formulere sig skriftligt og har derfor meget færre erfaringer med læsning og skrivning end de ikke-ordblinde, hvilket kan vise sig i et generelt lavere ordforråd og en generel dårligere dybdeforståelse af ord og begreber.

En ordblind elev på mellemtrinnet og i udskolingen vil også kunne opleve at skulle lede efter ordene i hukommelsen, når det taler. En ordblind vil også komme til at anvende de forkerte ord, når han eller hun taler; de kan kalde venstre for højre – også selvom de er helt klar over, hvilken retning venstre er. En ordblind kan have sværere ved at lære nye ord og have lettere ved at glemme ordene igen, da den grundlæggende vanskelighed betyder en generel lavere hastighed på sproglig forarbejdning og sproglige indtryk.

Senere klasser

Unge

Faglige følgevirkninger af dysleksi

Børn og unge i skolen med ordblindhed kan have oplevelsen af, at læsevanskeligheden vokser. Jo større kravene er til læsefærdigheden, des større opleves problemet. Den dårlige afkoder i de yngste klasser vil ikke opleve problemet så stort som eleven i de ældre klasser. Kravene til læsning og skrivning i skolen øges hurtigere, end den ordblindes færdigheder.

En ordblind læser og skriver meget mindre end andre børn på tilsvarende alderstrin. Dels er læsetempoet langsommere, og dels er lysten til læsning og stavning lavere. Når et barn læser og skriver mindre, får barnet færre erfaringer med sprog. Det har betydning for mængden af barnets erfaringer med ord, sætningers opbygning, sproglige udtryk og overblik over tekster og genrer.

Som ordblind har barnet generelt ikke tilsvarende sproglige erfaringer som andre uden læsevanskeligheder. En ordblind har derfor, udover vanskeligheder med afkodning, ofte en ringere forudsætning for at forstå de tekster, de møder.

At være ordblind i skolen kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Vanskeligheden påvirker barnet i alle skolens fag. Der er masser af læsning i matematik og i skolens andre fag, og barnet kan derfor opleve at have bredere faglige vanskeligheder. Indimellem klarer et barn med dysleksi sig godt i matematik, men både skolen stiller store krav til læsning og skrivning i stort set alle sammenhænge.

Sociale og følelsesmæssige følgevirkninger

Børn sammenligner og spejler sig i andre børn. Et barn med dårlige læsefærdigheder vil føle sig anderledes end sine kammerater og udvikler ofte et negativt selvbillede og en lav tro på sig selv som lærende. Barnet kan have tendens til at give op, trække sig og undvige situationer, hvor der stilles forventninger. Det kan være svært at arbejde i grupper, hvor barnet måske ignoreres eller ikke er attraktiv som makker. Det kan være svært at håndtere, når der tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, at bøgerne ikke er så svære som kammeraternes, og at man bruger meget lang tid på læsning og skrivning. De følelser, der knytter sig til at være anderledes end normen, er for børn en meget stor følelsesmæssig udfordring.

På den måde kan dysleksi udvikle sig til at blive et stort handicap for den, der bærer på den, og påvirke både identitet og selvopfattelse negativt.

Ordblindetesten

Den tværgående nationale ordblindetest kan foretages, når der er begrundet mistanke om dysleksi. Testen kræver forældresamtykke og tages af en person med kompetencer til at vurdere resultatet, typisk en fagprofessionel på barnets skole og kan tages i foråret fra 3. klasse og op efter.

At testen er tværgående betyder, at den kan bruges på tværs af skole- og uddannelsessystemer. Man kan nøjes med at blive testet en enkelt gang, idet testen kan bruges til både børn, unge og voksne, uanset hvor langt man er i uddannelsessystemet. Testen informeres på forhånd med oplysninger om alder, klassetrin, uddannelsestrin ved hjælp af elevens Uni-login og resultatet genereres digitalt kort efter.

Grænseværdien for ordblindhed er sat relativt højt (ved 8-percentilen), hvilket betyder, at testen vil finde personer med både svær og mild grad af dysleksi. Hvis et barn (eller voksen) testes udenfor ordblindekategorien, kan barnet have usikre fonologiske afkodningsevner, men de vurderes i så fald til at være i mildere grad end ordblindhed. Det er de såkaldte ”gule børn”. De ”røde børn” er ordblinde. 

Herunder ses et billede af et testresultat foretaget i 5. klasse. Barnet har en score på 67 og resultatet ligger i den røde bjælke, der betyder ordblind. Testen følges af en samtale med testtageren, der uddyber testresultatet og tager initiativ til undervisningsmæssige indsatser.

ordblindetest

Hjælp til ordblindhed

Følelsen af at være ordblind sammenlignes ofte med følelsen af at cykle i modvind. For at lette modvinden for barnet er der flere forhold, som man skal arbejde med. At være ordblind behøver ikke udvikle sig til at være et alvorligt og livslangt handicap, for der er rigtigt meget at gøre ved det.

Et barn med ordblindhed har gode muligheder for at udvikle sin læsning og skrivning, hvis barnet modtager specialiseret, struktureret og målrettet undervisning, der tager udgangspunkt i elevens faglige og personlige forudsætninger. 

Det er også en væsentlig faktor, at barnet (og barnets familie) lærer at acceptere vanskeligheden, så alle rundt om barnet kan tale åbent om den. Det kræver et stærkt samarbejde mellem barnet, skolen og forældre, som har hver deres vigtige rolle. Lærerens og forældrenes accept af vanskeligheden, engagement og tro på barnet har stor betydning for, at barnet kan trives og opleve succes og livsmod.

Vi kender til store personligheder i kulturens, kunstens, historiens og den politiske verden, som har klaret sig ualmindeligt godt, selvom de har haft ordblindheden med sig. H.C Andersen var ordblind, Einstein var ordblind og mere nutidige navne er den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen og komikeren Christian Fuhlendorff. Det er meget sandsynligt, at de alle har arbejdet godt med deres personlige og sociale resurser, der har stillet læsevanskeligheden i baggrunden til fordel for livsmod, vilje og andre stærke egenskaber.

Der er mange muligheder for at søge hjælp og rådgivning. Skolen er barnets vigtigste støtte i de unge år, og mange skoler tilbyder supplerende undervisning af kompetente og særligt uddannede undervisere. Er der brug for rådgivning, hjælp og støtte derudover findes en række private udbydere af ordblindeundervisning. Her kan kvaliteten være svingende, og det kan være en god ide at præsentere det private tilbud for en lærer, man har tillid til, inden man køber. Nederst i artiklen ligger en liste over relevante resurser til mere viden om ordblindhed.

Kompenserende hjælpemidler til ordblinde

Det er vigtigt, at man som ordblind lærer at arbejde med kompenserende it-værktøjer, og at de bliver en integreret del af barnets uddannelse og liv.

En ordblind bruger de fleste af sine mentale resurser på at afkode ordene i tekster, hvilket ikke efterlader overskud til arbejdet med at forstå teksten eller danne sig overblik over den. Med en oplæsningsfunktion spares arbejdet med afkodningen, og der efterlades mentalt overskud til at koncentrere sig mere om tekstens indhold.

Når et barn med ordblindhed skal skrive, vil en tilsvarende mængde energi bruges på at genkalde de lyde, som ordene skal staves med, hvilket betyder, at der ikke opstår plads til at arbejde med at danne de sætninger og meninger, som var ønsket.

Børn med ordblindhed kan lære at kompensere for læse-skrivevanskeligheden med it-værktøjer. Der er en lang række muligheder for hjælpemidler til læsning og stavning, og i dag er mange af redskaberne tilgængelige for alle. Der er bygget mange funktioner ind i en smartphone og computer allerede. 

De kompenserende hjælpemidler (ofte kaldet LST) kan yde hjælp til oplæsning, stavning, diktering (tale til tekst), samt scanning og OCR-behandling. Der er mange lydbogslæsere i dag, der på trods af, at de læser ubesværet, vælger at lytte. Alt dette er medvirkende til, at det i dag er både accepteret og almindeligt at benytte værktøjerne.

For elever, der har brug for it-hjælpemidler for at følge undervisningen, gælder det, at skolen gratis skal stille de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed, så eleven både kan bruge dem i skolen og fritiden. Det er også skolen, der skal sørge for at eleven får instruktion til hjælpemidlerne. Det vil typisk være en computer eller IPad med adgang til ovenstående redskaber.

Teknologien åbner mange muligheder, men for at få succes med redskaberne kræver det, at eleven, forældre og lærere arbejder koordineret og vedholdende med dem. It-hjælpemidlerne kan let blive en falsk hjælp, hvis de ikke følges op med undervisning og vejledning i brugen af dem og en vedholdende træning.

Ordblindeefterskoler

For unge med dysleksi har skolen oftest været svær og budt på hårdt arbejde både læringsmæssigt og følelsesmæssigt. Derfor er der rigtigt mange børn, der oplever, at et efterskoleophold kan give dem et særligt frirum til at udvikle sig på trods af læsevanskeligheden, fordi de her møder andre unge, der har samme skolehistorie. På ordblindeefterskolerne er lærerne specialuddannet til ordblindevenlig undervisning, og samspillet mellem skolemiljøet og fællesskabet med andre ordblinde kan få barnets selvværd til at vokse.

I Danmark findes der en række efterskoler, der udelukkende optager unge med læsevanskeligheder. Her kan du læse mere om dem.

Relevante resurser til mere viden om ordblindhed

Hjemmesider

Ordblindeforeningen

Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed. På siden kan du hente viden om ordblindhed, kompenserende hjælpemidler, og du kan som medlem få mulighed for rådgivning.

Undervisningsministeriet

Find information om folkeskolen og orienter dig i folkeskolens forpligtigelser.

Socialstyrelsen

Læs om ordblindhed og andre vanskeligheder

Ordblindeefterskolerne

Her kan du læse om efterskoler for unge med læsevanskeligheder. 

Videoer om ordblindhed

Ordblindhed er en hæmsko, ikke en hindring

Læseforsker Elisabeth Arnbak fortæller om, hvad ordblindhed er.

Barrierer for ordblinde

Juliane Øhlenschlæger fra Ordblindeforeningen fortæller om at være ordblind.

Er du bekymret for, om dit barn læser godt nok?

Pædagogisk læsekonsulent Lis Pøhler fortæller om, hvilken rolle forældre og skole spiller for et barn i læsevanskeligheder.

Mit barn er ordblind – hvad nu?

Juliane Øhlenschlæger fra Ordblindeforeningen fortæller om tidlige tegn på ordblindhed og hvordan du kan støtte som forælder.

Skal dit barn blive en dygtigere læser?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

og modtag e-mails om, hvad du kan gøre helt selv.

Du kan afmelde dig med et enkelt klik, hvis du ikke længere vil følge mig.