fbpx

ordblind

Find svar på dine spørgsmål om dysleksi

Hvad kan du læse om i denne guide?

Når man som forælder møder læsevanskeligheder hos sit barn, opstår helt naturligt bekymring og en række af spørgsmål. 

Guiden retter sig derfor mod forældre, der har mistanke om, at deres søn eller datter er ordblind, eller som har et barn, der er blevet testet ordblind.

Carina Nord

Mit navn er Carina Nord. Som erfaren dansklærer og læsevejleder er jeg specialiseret i undervisning af børn med vanskeligheder indenfor læsning og stavning.

Jeg tilbyder individuel undervisning til børn, der har brug for et systematisk og målrettet løft til en bedre læsning og stavning. Jeg vil meget gerne hjælpe dit barn. 

Kan børn med ordblindhed lære at læse og stave?

Ja! Selvom det som udgangspunkt er sværere at lære at læse og skrive godt for et barn med ordblinderelaterede vanskeligheder, så kan det godt lade sig gøre at opnå en god sikkerhed.

Det kræver en større indsats, det kræver mere tid, og det kræver systematisk undervisning, indsigt i dysleksi, samt viden om, hvordan barnet arbejder og tænker om sig selv.

At være ordblind behøver ikke få så fremtrædende en betydning i livet. Det handler i første omgang om at opfange de tidlige indikationer på ordblindheden og forebygge, at den udvikler sig. 

Tages der hånd om ordblindheden tidligt, er barnet godt stillet. 

Almindelige læsevanskeligheder eller ordblindhed?

Et barn er i læsevanskeligheder, når teksterne i undervisningen kræver mere end de læsefærdigheder, barnet har. Jo større forskellen er, des større opleves læsevanskeligheden.

Jo højere krav teksten stiller, des bedre en læser skal man naturligvis være.

Det er almindeligt, at alle børn (og voksne) indimellem oplever, at nogle tekster er svære at læse og forstå. Er oplevelsen forbigående, eller ikke altid tilstede, vil der ofte ikke være tale om ordblindhed.

Men vedvarende problemer med læsning og stavning og en langsom læse- og staveudvikling stammer ofte fra medfødte nedsatte fonologiske funktioner, der giver de typiske tegn ved et barn med ordblindhed.

Hvor mange er ordblinde?

Der er varierende tal for, hvor mange der har ordblindhed, men omtrent 2-7 procent af Danmarks befolkning har læsevanskeligheder svarende til ordblindhed. Ordblindhed betragtes som den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.

På verdensplan vurderes det, at 3-5 procent af befolkningen er dyslektikere. Det varierende procenttal fortæller om, at grænseværdierne for, hvornår man er ordblind, ikke sættes ens, men varierer en smule fra land til land.

I Danmark arbejder man med en høj grænseværdi, når man tester for ordblindhed, hvilket betyder, at testen finder både milde og svære former for ordblindhed.

Ordblind

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed og dysleksi er to ord for det samme.

Ordblindhed er en medfødt indlæringsvanskelighed, der knytter sig til skriftsprog. Det betyder, at det er sværere at lære at læse og stave. 

Ordblindhed er ikke et enten-eller og kan variere i omfang, grad og viser sig lidt forskelligt fra barn til barn. 

De mest ordblinde vil med den Nationale ordblindetest kunne testes ordblinde, mens andre børn i testen vil få resultatet fonologisk usikker.

Kernen i begge problemstillinger (ordblind eller fonologisk usikker) er dog den samme, selvom omfanget eller dybden af problemet varierer i grader.

Man kan ikke kurere ordblindhed. Man er ordblind hele livet. Hvor stort et handicap ordblindheden bliver for den enkelte afhænger af flere faktorer. 

Forskning viser, at systematisk undervisning og overindlæring spiller en stor rolle for både forebyggelse og afhjælpning af ordblindhed. Andre faktorer spiller dog også ind, fx barnets personlige og sociale resurser i skole og fritid, uddannelse i brugen af kompenserende it, træning, samt viden og åbenhed om, hvad det vil sige at være ordblind.

Omsætning af bogstaver til lyd - problemets kerne

Et barn med ordblindhed har svært ved hurtigt og præcist at omsætte lyde til bogstaver. Eftersom det er den basale proces i al læsning og stavning, medfører det problemer i læseudviklingen. 

Den danske definition af ordblindhed i Det danske Nationalleksikon lyder:

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. (Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon).

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end læsning af ord. Det kan fx være svært at formulere sætninger i skrift og i tale, og det kan være sværere at opnå en sikker forståelse af, hvad man læser. 

Hvor "forkølet" er barnet?

Forkølet pige

Man kan sammenligne ordblindhed/dysleksi med billedet af en forkølelse. Man kan være meget forkølet, eller man kan være en smule forkølet. Det kan også være, at man slet ikke er forkølet.

Til forskel fra forkølelse forsvinder dysleksien dog ikke, men er en blivende tilstand. 

Elsebeth Otzen, som er lektor og forfatter til en række undervisningsmaterialer, beskriver ordblindhed så fint. Hun siger (i min frie oversættelse af hendes egne ord):

Ordblindhed betyder, at man er født med et lavere talent for skriftsprog. Man kan arve et lavt talent. Eller et stort. Eller alt derimellem.

At have arvet et lavere talent for fodbold er ikke så vigtigt, men skriftsproget er kulturbestemt, og noget vi skal lære for at klare os godt.

Derfor opleves det alvorligt for den, der ikke fik talentet. Det er ikke en umulighed at lære at læse og stave godt, men det er mere krævende for denne gruppe børn. Det kræver en særlig systematisk undervisningsindsats, der helst skal gives så tidligt som muligt.” 

Hvorfor er man ordblind?

Det er veldokumenteret, at ordblindhed ikke har noget at gøre med hverken intelligens, øjne og syn, højre-venstre-problemer eller spejlvending af bogstaver og tal.

Ordblindhed er en sproglig, neurologisk og genetisk vanskelighed. Ordblindhed findes i lige så høj grad hos højtbegavede som hos mindre begavede og er en specifik fonologisk funktionsnedsættelse. Det er ikke et udtryk for generelle vanskeligheder med læring. 

Børn af ordblinde forældre er i højere risiko for selv at udvikle dysleksi end børn, hvis mor eller far ikke er ordblind. Den vurderede risiko for arvelighed er op til ca. 60 procent, men ydre faktorer som miljø og kvalitet af undervisning spiller ind i forhold til, i hvor høj grad funktionsnedsættelsen får alvorlig betydning i læseudviklingen. 

Er man opmærksom på ordblindeproblemet i familien, kan man ved tidlig forebyggende undervisning sørge for, at vanskeligheden ikke bliver så stor.

Hvornår er man ordblind?

Tavle undervisning

I Danmark har man forventning om, at børn skal have lært at læse i slutningen af 2. klasse. 

For at kunne vurdere om et barn kan have ordblindhed, skal vanskeligheden være uventet i forhold til barnets generelle forudsætninger for læring. Det betyder, at barnet som udgangspunkt ikke har andre indlæringsmæssige vanskeligheder eller handicap, der vil kunne forklare læsevanskeligheden. Man skal altså kunne udelukke andre fysiske årsager.

Kan man udelukke ovenstående faktorer efter den første læseundervisning har fundet sted, er det relevant, at undersøge barnets vanskeligheder nærmere.

Et barn, der er ordblind, vil ikke hurtigt og sikkert kunne bearbejde ords bogstavlyde, og læsningen vil være langsom og upræcis. Det er denne nedsatte evne til at udnytte bogstavernes lyde, der ofte fører til mistanke om, at læsevanskeligheden kan stamme fra dysleksi.

Der vil dog langt tidligere end 2. klasse være sproglige tegn hos barnet, der indikerer en risiko for udvikling af ordblindhed.

Tidlige sproglige tegn, der kan knyttes til ordblindhed

Et barn i risiko for at være ordblind vil allerede ved skolestart (og tidligere) vise tegn på sproglige vanskeligheder.

I børnehaveklassen er risikoeleverne de børn, der har svært ved at opnå et sikkert bogstavkendskab. Det er især bogstavernes lyde, som kan være svære at lære sikkert. Hvis et barn ikke kan forbinde bogstavet med sproglyden (fonemet), så giver bogstavet ikke mening i forhold til læsning. 

Barnets opmærksomhed omkring de enkelte bogstavers lyde er den færdighed i 0. klasse, som bedst kan forudsige vanskeligheder i den første læseindlæring, idet et sikkert bogstavkendskab er en forudsætning for at lære at læse og skrive.

I 0. – 2. klasse har barnet svært ved at opfange, bearbejde og lagre bogstavers, bogstavrækkers eller ords lyd i hukommelsen. Det kommer både til udtryk i læse- og staveforsøg, hvor barnet fx gættelæser ordene i stedet for at bruge bogstavernes lyde. 

Barnet har endvidere svært ved at manipulere med sproglyde: Hvordan vil ordet lyde, hvis man i ordet hus fjerner lyden h? Eller hvis man bytter h med m?  

Barnet kan have svært ved at huske ord og navne på ting eller være lang tid om at finde ord frem i hukommelsen. Barnets udtale af ord kan være sløret og udtalen lidt utydelig. Hvis ordet krokodille udtales kokedil, så er det endnu sværere at få fat på ordets lyde. 

Det kan også være svært at rime, idet rim er forbundet med sproglyde (h-us/m-us), det kan være svært at huske tal, ord og abstrakte begreber som ugedage og måneder.

Korttidshukommelsen for sprog kan være begrænset, ligesom evnen til hurtigt og sikkert at hente ord frem i talesproget.

Før skolealderen

Skolestart

Første klasse

Senere sproglige tegn, der kan knyttes til ordblindhed

På skolens mellemtrin forventes det, at elevernes grundlæggende læsefærdighed er etableret så sikkert, at barnet er i stand til at læse sig til viden i alle fag. 

På mellemtrinnet vil der, udover de allerede nævnte tidlige kendetegn, dukke flere problemer op, der indikerer, at barnet har vanskeligheder.

Den fonologiske funktionsnedsættelse, der gør læsning og stavning svært, er stadig det grundlæggende problem, men kravene til en ordblind elevs sproglige kompetencer og færdigheder stiger stødt i skoleforløbet, hvilket kan givet barnet yderligere problemer. Den primære fonologiske vanskelighed fører til flere vanskeligheder.

En ordblind mellemtrinselev har vanskeligheder med at læse ord præcist, og læsehastigheden er lav. En besværet, langsom og upræcis læsning vil ofte udfordre barnets forståelse af tekster, idet barnet bruger det meste af sin energi på selve afkodningen af ordene. Af den grund opstår der ofte forståelsesvanskeligheder.

En ordblind har ofte naturligt færre læseerfaringer end de ikke-ordblinde. Det viser sig ofte i en generel dårligere forståelse af ord og sprog.

En ordblind elev på mellemtrinnet og i udskolingen vil også kunne opleve at skulle lede efter ordene i hukommelsen. En ordblind vil også kunne komme til at anvende de forkerte ord, når han eller hun taler; de kan kalde venstre for højre – også selvom de er helt klar over, hvilken retning venstre er. 

En ordblind kan have sværere ved at lære nye ord og have lettere ved at glemme ordene igen, da den grundlæggende vanskelighed betyder en generel lavere hastighed på sproglig forarbejdning og sproglige indtryk.

Ældre klasser

Unge

Faglige følgevirkninger af dysleksi

Børn og unge i skolen med ordblindhed kan have oplevelsen af, at læsevanskeligheden vokser. 

Jo større kravene er til læsefærdigheden, des større opleves problemet. Den dårlige afkoder i de yngste klasser vil ikke opleve problemet så stort som eleven i de ældre klasser. Kravene til læsning og skrivning i skolen øges hurtigere end den ordblindes færdigheder.

En ordblind læser og skriver meget mindre end andre børn på tilsvarende alderstrin. Dels er læsetempoet langsommere, og dels er lysten til læsning og stavning lavere. Når et barn læser og skriver mindre, får barnet færre erfaringer med sprog. Det har betydning for mængden af barnets erfaringer med ord, sætningers opbygning, sproglige udtryk og overblik over tekster og genrer.

Som ordblind har barnet generelt ikke ligeså mange skriftsproglige erfaringer som børn uden vanskeligheder. En ordblind har derfor, udover vanskeligheder med afkodning, ofte en ringere forudsætning for at forstå de tekster, de møder.

At være ordblind i skolen kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Vanskeligheden påvirker barnet i alle skolens fag. Der er masser af læsning i matematik og i skolens andre fag, og barnet kan derfor opleve at have bredere faglige vanskeligheder. Ofte klarer et barn med dysleksi sig godt i matematik og andre faglige sammenhænge, men skole og uddannelse stiller krav til læsning og skrivning i stort set alle sammenhænge, og ordblindheden er med i alle fag.

Følelsesmæssige følgevirkninger af dysleksi

Vred blyant

Børn spejler sig i andre børn. Et barn med dårlige læsefærdigheder kan føle sig anderledes end sine kammerater og udvikler ofte et negativt selvbillede og en lav tro på sig selv. 

Barnet kan have tendens til at give op, trække sig og undvige situationer, hvor der stilles forventninger. 

Det kan være svært at arbejde i grupper, hvor barnet måske ignoreres eller ikke er attraktiv som makker. Det kan være svært at håndtere, når der tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, at bøgerne ikke er så svære som kammeraternes, og at man bruger meget lang tid på læsning og skrivning. De følelser, der knytter sig til at være anderledes end normen, er for børn en meget stor følelsesmæssig udfordring.

På den måde kan dysleksi påvirke både identitet og selvopfattelse negativt. 

Mange børn bryder sig ikke om betegnelsen ordblind, der kan opleves stigmatiserende eller gøre barnet ked af det.  

Det er dog vigtigt, at man som forældre, lærer og barn accepterer, at ordblindheden er en del af barnet.

I indlægget her bruges betegnelsen ordblind, men det er altid værd at overveje, hvornår og hvordan du anvender ordet ordblind. Ordblind? Eller et barn med ordblindhed?

For alle børn opleves det rart bare at være et barn. Du er ikke din ordblindhed, selvom det er noget, du har med dig. Omvendt er det vigtigt, at barnet kender til sin ordblindhed og ved, hvad den betyder for måden at lære på. 

Vi kender alle til store personligheder i kulturens, kunstens, historiens og den politiske verden, som har klaret sig ualmindeligt godt, selvom de har haft ordblindheden med sig. H.C Andersen var ordblind, Einstein var ordblind og af mere nutidige navne kan nævnes den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, komikeren Christian Fuhlendorff og forfatteren Sara Blædel. 

Det er meget sandsynligt, at de alle har arbejdet godt med deres personlige og sociale resurser. Ordblindheden er en følgesvend, men har ikke kunnet overvinde livsmod, vilje og andre stærke egenskaber, som ordblindheden også tilbyder.

Ordblindetesten

Den tværgående nationale ordblindetest kan foretages, når der er begrundet mistanke om dysleksi. Testen kræver forældresamtykke og tages af en person med kompetencer til at vurdere resultatet (typisk en læsevejleder på barnets skole) og kan tages i foråret fra 3. klasse og op.

At testen er tværgående betyder, at den kan bruges på tværs af skole- og uddannelsessystemer. Man kan nøjes med at blive testet en enkelt gang, idet testen kan bruges til både børn, unge og voksne, uanset hvor langt man er i uddannelsessystemet. Testen informeres på forhånd med oplysninger om alder, klassetrin, uddannelsestrin ved hjælp af elevens Uni-login, og resultatet genereres digitalt umiddelbart efter testen.

Grænseværdien for ordblindhed er sat højt i Danmark (ved 8-percentilen), hvilket betyder, at testen vil finde personer med både svær og mild grad af dysleksi. Hvis et barn (eller voksen) testes udenfor ordblindekategorien, kan barnet alligevel have nedsatte fonologiske forudsætninger, men de vurderes i så fald til at være i mildere grad end ordblindhed. Det er de såkaldte ”gule børn”. De ”røde børn” er ordblinde. 

Herunder ses et billede af et testresultat foretaget i 5. klasse. Barnet har en score på 67 og resultatet ligger i den røde bjælke, der betyder ordblind. Testen opfølges af en samtale med testtageren, der uddyber testresultatet og tager initiativ til undervisningsmæssige indsatser.

ordblindetest

Hjælp til ordblindhed - hvad kan man gøre?

Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at et barn med ordblindhed har gode muligheder for at udvikle sin læsning og skrivning gennem systematisk, direkte og målrettet undervisning givet så tidligt som muligt.

Det er også en væsentlig faktor, at barnet og barnets familie lærer at acceptere vanskeligheden, så alle rundt om barnet kan tale åbent om ordblindheden. Det kræver et stærkt samarbejde mellem barnet, skolen og forældre, som har hver deres vigtige rolle. Lærerens og forældrenes accept af vanskeligheden, samt engagement og tro på barnet, har stor betydning for, at barnet trives. 

Udover skolens tilbud findes en række private udbydere af undervisning. Her kan kvaliteten være svingende, og det kan være en god ide at sætte sig ind i de forskellige tilbud og underviserens baggrund.

Her kan du læse om, hvordan du som forælder vurderer privatundervisning. 

Kompenserende it til ordblinde

Kompenserende it dreng

Ordblinde tilbydes kompenserende it-værktøjer i skolen, der kan lette vanskelighederne med læsning og stavning. 

En ordblind bruger mange mentale resurser på at læse, hvilket trækker på overskuddet til at forstå teksten. Med en oplæsningsfunktion spares arbejdet med afkodningen, og der frigøres overskud til at koncentrere sig om tekstens indhold, der er det væsentlige i læsning.

Børn med ordblindhed kan lære at kompensere for læse-stavevanskeligheden med it-værktøjer. 

De kompenserende hjælpemidler (ofte kaldet LST) kan yde hjælp til oplæsning, stavning, diktering (tale til tekst), samt scanning og OCR-behandling. Der er mange lydbogslæsere i dag, der på trods af, at de læser ubesværet, vælger at lytte. Alt dette er medvirkende til, at det i dag er både accepteret og almindeligt at benytte værktøjerne.

For elever, der har brug for it-hjælpemidler for at følge undervisningen, gælder det, at skolen gratis skal stille de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed, så eleven både kan bruge dem i skolen og fritiden. Det er også skolen, der skal sørge for, at eleven får instruktion i hjælpemidlerne og undervisning i, hvordan de bedst kan støtte eleven i fagene. Det vil typisk være en computer eller IPad. 

Teknologien åbner mange muligheder, men for at få succes med redskaberne kræver det, at eleven, forældre og lærere arbejder koordineret og vedholdende med dem. It-hjælpemidlerne kan let blive en falsk hjælp, hvis de ikke følges op med undervisning og vejledning i brugen af dem og en vedholdende træning.

Kompenserende it kan dog ikke erstatte den systematiske undervisning i læsning og stavning, som barnet har både brug for og krav på.

Ordblindeefterskoler

For unge med dysleksi har skolen oftest været svær og budt på hårdt arbejde både læringsmæssigt og følelsesmæssigt.

 Derfor er der rigtigt mange børn, der oplever, at et efterskoleophold kan give dem et særligt frirum til at udvikle sig på trods af læsevanskeligheden, fordi de her møder andre unge, der har samme skolehistorie. På ordblindeefterskolerne er lærerne specialuddannet til ordblindevenlig undervisning, og samspillet mellem skolemiljøet og fællesskabet med andre ordblinde har ofte vist sig at få barnets selvværd til at vokse.

I Danmark findes der en række efterskoler, der udelukkende optager unge med ordblindhed. Her kan du læse mere om dem

Resurser til mere viden om ordblindhed

Hjemmesider

Ordblindeforeningen

Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed. På siden kan du hente viden om ordblindhed, kompenserende hjælpemidler, og du kan som medlem få mulighed for rådgivning.

Undervisningsministeriet

Find information om folkeskolen og orienter dig i folkeskolens forpligtigelser.

Socialstyrelsen

Læs om ordblindhed og andre vanskeligheder

Ordblindeefterskolerne

Her kan du læse om efterskoler for unge med læsevanskeligheder. 

Videoer om ordblindhed

Ordblindhed er en hæmsko, ikke en hindring

Læseforsker Elisabeth Arnbak fortæller om, hvad ordblindhed er.

Barrierer for ordblinde

Juliane Øhlenschlæger fra Ordblindeforeningen fortæller om at være ordblind.

Er du bekymret for, om dit barn læser godt nok?

Pædagogisk læsekonsulent Lis Pøhler fortæller om, hvilken rolle forældre og skole spiller for et barn i læsevanskeligheder.

Mit barn er ordblind – hvad nu?

Juliane Øhlenschlæger fra Ordblindeforeningen fortæller om tidlige tegn på ordblindhed og hvordan du kan støtte som forælder.

Få 6 tips der gør læsetræningen overkommelig for dit barn

Modtag guiden til læseaktiviteter, der giver dit barns træning kvalitet og øger lysten. Du får guiden med via din e-mail. Den koster 0 kr.