Det er almindeligt, at et barn indimellem oplever, at tekster er svære at læse eller at forstå eller at nogle ord er svære at stave til. Nogle tekster kræver bedre læsefærdigheder end andre, men hvis barnet for det meste læser med en høj præcision og med en god læseforståelse, så vil der nok ikke være grund til at mistænke ordblindhed.

Synes barnet derimod ofte, at det er svært at læse og forstå indholdet af de bøger og tekster, skolen bruger i undervisningen, så skal man undersøge læsningen. Det skal man også, hvis barnet er meget lidt glad for at læse og helst undgår bøger, eller hvis barnet har mange uforklarlige fejl i læsning og stavning, der ikke svarer til barnets øvrige formåen.

Brug din mavefornemmelse

I det hele taget er det vigtigt at bruge sin mavefornemmelse som forælder og reagere, hvis man er i tvivl eller bekymret omkring læsningen. Tidlig hjælp har nemlig afgørende betydning for, om læsevanskeligheden udvikler sig til en større. Har barnet ordblindhed, vil udbyttet af almindelig læsetræning ikke være højt nok til at sikre en god læseudvikling.

Der findes meget og veldokumenteret viden om, hvordan ordblindhed opspores og identificeres – også hos de helt små skolebørn. Det er vigtigt ikke at vente med at gøre noget, for udvikling af alvorligt læsebesvær kan forebygges med særlige undervisningsindsatser.

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed, også kaldet dysleksi, påvirker evnen til at læse, stave og skrive. Det er sværere at lære at læse og stave, og det kan være sværere at forstå betydningen af tekster og selv at udtrykke sig skriftligt. Dysleksi betyder dog ikke, at man har generelle vanskeligheder med at lære.

Den danske definition af ordblindhed

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.” 

(Elbro,1999; Det danske Nationalleksikon).

Dysleksi er en medfødt funktionsnedsættelse og er en internationalt anerkendt diagnose. Den findes i alle kulturer, og er en specifik og afgrænset indlæringsvanskelighed, der knytter sig til de sproglige områder. Dysleksi har intet at gøre med intelligens og findes hos både højt begavede og mindre begavede.

Ingen ordblindhed er ens for alle

Dysleksi kan variere i sværhedsgrad fra person til person og kan vise sig lidt forskelligt. Nogle kan have en mildere grad af dysleksi, hvor de godt kan læse og skrive, men har brug for ekstra støtte, ekstra undervisningsindsatser og mere tid til at lære. Andre kan have en mere alvorlig dysleksi, der gør det svært at opnå at kunne læse og skrive uden vedvarende specialiseret undervisning/specialpædagogisk støtte.

Selvom graden af at være ordblind varierer, så er kernevanskeligheden den samme i både let og svær ordblindhed. Hjernen hos en ordblind behandler skriftsproglig information anderledes og derfor har alle udbytte af systematisk undervisning, der i højere grad end den almindelige klasseundervisning, tager afsæt i kernevanskeligheden og giver barnet strategier og redskaber til at udvikle sin læsning.

En ordblind hjerne arbejder anderledes med skriftsprog

Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har nogen som helst sammenhæng med et barns intelligens, men udelukkende knytter sig til hjernens behandlingen af sproglig information. Nogle af de væsentlige forskelle, der er observeret hos børn med ordblindhed er:

Fonologisk bearbejdning

Ordet ”fonologisk” betyder overordnet noget, der er relateret til lydstrukturer og mønstre i sprog. Fonologisk usikkerhed er en term, der bruges til at beskrive en specifik vanskelighed indenfor sprogbevidsthed hos personer med ordblindhed og refererer til en nedsat evne til at arbejde med og manipulere lyde (fonemer) på en fleksibel og bevidst måde.

En ordblind hjerne har sværere ved at opfatte, identificere og adskille lyde i ord og forbinde dem med de tilsvarende bogstaver eller bogstavrækker (ord). Dette kan omfatte at kunne adskille enkeltlyde i talte ord – for eksempel at kunne opdele ordet kat i lydene /k/, /a/, /t/ og at kunne tilføje, fjerne eller udskifte lyde.

Ordgenkendelse

Et barn med ordblindhed kan have vanskeligt ved at genkende og læse ord hurtigt og automatisk. Ordblinde bruger mere tid på at afkode enkeltord, hvilket resulterer i en mindre præcis og langsommere ordgenkendelse.

Arbejdshukommelse

Arbejdshukommelsen er evnen til at holde information fast og arbejde med den. En ordblind hjerne kan have svært ved at fastholde lyd-bogstavforbindelser og andre sproglige informationer i arbejdshukommelsen, hvilket besværliggør læsning og stavning.

Visuel hukommelse

Nogle børn med ordblindhed kan have vanskeligheder med at fastholde deres overblik og opmærksomhed i teksternes dele. Det refererer til vanskeligheden ved at skelne og genkende individuelle bogstaver og ord præcist, især når de vises tæt sammen i en komplet kontekst uden klare mellemrum mellem ordene.

Bogstaver og småord, der er visuelt ens, kan byttes om. For eksempel kan en ordblind opfatte bogstaverne b, d og p som ens, ligesom småordene den, det, der. 

I videoen Dyslexia and the brain, forklarer læringsforsker Guinevere Eden om, hvordan en ordblind hjerne arbejderklik på den røde knap til Youtube og kom til kanalen Understood – learning and attention issues:

Tidlige sproglige tegn, der kan knyttes til ordblindhed

Et barn i risiko for ordblindhed vil allerede tidligt vise tegn på de specifikke sproglige vanskeligheder.

Børnehaveklasse – de tidlige tegn

I børnehaveklassen er risikoeleverne de børn, der har svært ved at opnå et sikkert bogstavkendskab. Det kan vise sig ved, at det er overraskende svært at lære alfabetet og at huske bogstaverne. Barnets opmærksomhed på de enkelte bogstavers lyde er den færdighed i 0. klasse, som bedst kan forudsige vanskeligheder i den første læseindlæring.

Man kan observere, at det er svært for barnet at inddele talesproget i mindre dele, fx at kunne afgøre, hvornår et ord slutter og et nyt begynder i talt sprog eller en sætning. Det kan være svært at høre ordets stavelser og svært at afgøre hvilke bogstavlyde, der er i et ord.

Det er især bogstavernes lyde og deres kobling til bogstavtegnet, som kan være svære at indlære tilstrækkeligt sikkert. At kunne forbinde bogstavet med sproglyden (fonemet), er en forudsætning for at lære at læse.

  • Lav interesse for bogstaver
  • Svært ved at huske bogstaver
  • Lav interesse for læsning og skrivning
  • Svært ved at lære alfabetet
  • Besvær med at opdele talesproget i mindre dele (antal ord, antal stavelser, antal fonemer)
  • Svært ved at opnå et sikkert bogstavkendskab og omsætte bogstaver til lyde
  • Evt. udtalevanskeligheder

Tegn på ordblindhed – 1. – 3. klasse

Barnet kan stadig have svært ved at opfange, bearbejde og lagre bogstavers, bogstavrækkers eller ords lyd. Det kommer både til udtryk i læse- og staveforsøg, hvor barnet fx gætter på ordene i stedet for at udnytte bogstavernes lyde til at læse med. 

  • Svært ved at manipulere med sproglyde (tilføje eller trække lyd fra i ord)
  • Usikkert indlært bogstavkendskab (bogstavnavn, bogstavlyd, bogstavtegn)
  • Svært ved at kende forskel på bogstaver trods meget træning.
  • Langsom genkaldelse af bogstavers navne og lyde
  • Gættelæsning eller ingen læsning
  • Besvær med opfange, bearbejde og lagre bogstavers, bogstavrækkers eller ords lyd i hukommelsen
  • Besvær med at huske ord fx for ugedage, måneder, tal og begreber, samt lære tabeller udenad

Senere sproglige tegn, der kan knyttes til ordblindhed

På skolens mellemtrin forventes det, at elevernes grundlæggende læsefærdighed er etableret så sikkert, at barnet er i stand til at læse sig til viden i alle fag. Kravene til en elevs sproglige færdigheder øges hurtigere, end det ordblinde barn kan nå, hvilket forstærker de oplevede problemer. Ordblinde på mellemtrinnet oplever ofte at have store læringshuller i læsning og stavning, der gør det svært at læse med tilstrækkelighed hastighed og forståelse og gør det svært at stave korrekt.

Fra mellemtrinnet og op vil der, udover de allerede nævnte tidlige kendetegn, dukke flere problemer op, der indikerer, at barnet har ordblinderelaterede vanskeligheder. Som forælder kan man undres over uforklarlige eller vilde gæt og fejl i læsning og stavning – at ord udelades i læsning, at småord læses forkert, at bogstaver udelades i stavning, og at barnet generelt virker uopmærksom på deltaljer i sproget.

Det ældre barn vil selv opleve vanskeligheder med at læse ord og tekster præcist, og læsehastigheden vil være lavere. En langsom og upræcis læsning vil udfordre barnets forståelse af teksternes indhold, da barnet bruger store kognitive resurser på selve afkodningen af ordene og har mindre overskud til forståelse af teksternes indhold.

Tegn på ordblindhed – mellemtrin og udskoling

  • Lav interesse for læsning og skrivning
  • Udsætter opgaver med læsning og skrivning
  • Usikkerhed i bogstavkendskab
  • Forveksling af bogstaver og småord
  • Upræcis læsning og stavning med mange gæt
  • Svært ved at huske tabeller og anden udenadslære knyttet til sprog
  • Besvær med læseforståelse og nye ords betydning
  • Svært ved at genfortælle eller give resumeer
  • Besvær med overblik og struktur i egne og andres tekster
  • Svært ved større skriftlige opgaver

Er barnet lidt eller meget “forkølet”?

Ordblindhed varierer i grader fra store vanskeligheder til lettere. Man kan sammenligne ordblindhed og resultatet med billedet af en forkølelse. Man kan være meget forkølet, eller man kan være en lille smule forkølet. Det kan også være, at man slet ikke er forkølet.

Til vigtig forskel fra forkølelse forsvinder ordblindheden ikke, men er en varig tilstand. 

Et nedsat talent for skriftsprog

Elsebeth Otzen, som er lektor og forfatter til en række undervisningsmaterialer, beskriver ordblindhed så fint. Hun siger (i min frie oversættelse af hendes egne ord):

Ordblindhed betyder, at man er født med et lavere talent for skriftsprog. Man kan arve et lavt talent. Eller et stort. Eller alt derimellem.

At have arvet et lavere talent for fodbold er ikke så vigtigt – de færreste har brug for at være gode til at spille bold. Men skriftsproget er en kulturbestemt færdighed og noget vi skal lære for at klare os godt. Derfor opleves det alvorligt for den, der ikke fik talentet.

Det er ikke en umulighed at lære at læse og stave godt, men det er mere krævende for denne gruppe børn. Det kræver en særlig systematisk undervisningsindsats, der helst skal gives så tidligt som muligt.” 

Hvorfor bliver man ordblind?

Der er ikke kun én årsag til, at et barn udvikler ordblindhed, men flere. Flere faktorer spiller ind på, om ordblindheden udvikler sig til at blive et alvorligt problem for den enkelte. Det vigtigste at vide er, at dysleksi intet har at gøre med dårlig begavelse.

Den arvelige dimension – man er disponeret

Ordblindhed findes i lige så høj grad hos højt intelligente som hos almindeligt intelligente. Det er veldokumenteret, at ordblindhed ikke har noget at gøre med hverken intelligens, syn, hørelse eller motorik.

Ordblindhed er medfødt, og barnet har en arvelig disposition for at blive ordblind. Den arvelige komponent tilhører ikke kun ét bestemt gen. Billedligt kan man sige, at man fødes med gode eller mindre gode forudsætninger og talenter for bestemte ting. Har du lange ben, vil du sandsynligvis have et større talent for højdespring, end hvis du har korte ben. På samme måde vil man kunne sige, at nogle mennesker har bedre forudsætninger for læsetilegnelse end andre.

Børn af ordblinde forældre er i højere risiko for selv at udvikle ordblindhed end børn, hvor begge forældre ikke er ordblinde. Den vurderede risiko for arvelighed er op til ca. 60 procent, men ydre faktorer som miljø og kvalitet af undervisning spiller ind i forhold til, i hvor høj grad ordblindheden får alvorlig betydning i læseudviklingen. Oplever man selv læse- eller stavebesvær eller er ordblind, vil det være særligt vigtigt at holde øje med sit barns læsetilegnelse.

Den sociale og undervisningsmæssige dimension

Undervisning spiller en stor rolle i, om ordblindheden udvikler sig til et større problem. Det er almindeligt kendt, at svær ordblindhed kan forebygges ved tidlige fonologiske indsatser og ved vedholdende systematisk undervisning.

Ordblindhed er selve årsagen til læsebesvær, men den fortæller ikke noget om, hvor høj en progression, barnet kan opnå via systematiske undervisningsindsatser.

Vigtige andre faktorer er hjemmets muligheder for at støtte barnets læring gennem samarbejde med skole, lærere og læsevejleder, i hvor høj grad barnet oplever ordblindevenlig undervisning, og i hvor høj grad hjemmet har mulighed for at støtte den træning og de aktiviteter, barnet har brug for.

Den psykologiske dimension

Åbenhed omkring barnets læsevanskeligheder og interesse i barnets egne oplevelser af problematikken er med til at styrke barnets muligheder for at lære sin vanskelighed at kende og dermed udvikle sin læsning.

Man kan som ordblind selv opleve, at det føles som om, man er dummere end andre, når man vedvarende har svært ved at læse og stave trods meget træning, men man skal minde sig selv om, at ordblindhed er knyttet til en specifik funktion i hjernen og ikke til resten af hjernens funktioner.

Kan man være ordblind og samtidig have andre indlæringsvanskeligheder?

Selvom ordblindhed er en afgrænset vanskelighed knyttet til hjernens fonologiske system, så ser man hos flere, at der kan være andre indlæringsmæssige vanskeligheder i kombination med selve ordblindheden.

Forskning i indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser viser, at 15-40% af børn med dysleksi har samtidige vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, som er et af kernesymptomerne i ADHD/ADD.

Ordblindhed kan godt være tilstede og samtidig være en del af en mere kompleks indlæringsvanskelighed, hvor barnet har samtidige vanskeligheder med koncentration og opmærksomhed, som det fx opleves hos børn og unge med ADHD eller ADD. Talblindhed (dyskalkuli), udviklingsbetinget sprogforstyrrelse (DLD) og andre udviklingsforstyrrelser kan også ses i kombination med ordblindhed. I fagsprog komorbiditet.

Særligt omkring matematikvanskeligheder er det væsentligt at afdække om vanskeligheden i virkeligheden er knyttet til matematikkens sprog (fx læsning af matematiktekster), eller om der er tale om særskilte vanskeligheder med matematik.

Hvor udviklingsforstyrrelser stilles af en psykiater, så er dysleksi en pædagogisk diagnose og stilles primært gennem den nationale ordblindetest, der baserer sig på en algoritme. Derfor ser man ofte, at barnets forudsætninger for læsning ikke betragtes i et helhedsperspektiv, da vanskelighederne traditionelt set tilhører to forskellige fagområder.

Kan børn med ordblindhed lære at læse og stave?

Ja, børn med ordblindhed kan godt lære at læse og stave, selvom det kan kræve ekstra støtte og tilpasninger i undervisningen.

Det er som udgangspunkt altid sværere at lære at læse og skrive sikkert for et barn med ordblinderelaterede vanskeligheder, og læseudviklingen kan foregå langsommere, men det er muligt at opnå en god sikkerhed, der i nogle tilfælde gør ordblindhed næsten usynlig for omgivelserne. Det er ikke altid, at du vil bemærke, når et ældre barn eller en voksen er ordblind, hvis ordblindheden er tilstede i en mildere grad, og hvis undervisningsindsatsen har været tilstrækkelig.

Den afgørende faktor for at opnå en god læseudvikling som ordblind er at identificere ordblindheden tidligt og igangsætte undervisningsindsatser. Ordblindhed kan både forebygges og lettes gennem undervisning målrettet kernevanskeligheden.

Børn med ordblindhed har brug for en mere systematisk og struktureret tilgang til læsning og stavning, der fokuserer på at lære bogstav-lydforbindelser, fonemisk bevidsthed og strategier til ordafkodning. Barnet har brug for mange gentagelser og at arbejde med de samme ting mange gange. Barnets personlige og sociale resurser, samt egen og andres viden og åbenhed omkring ordblindheden har også en vigtig og positiv betydning for, hvor godt barnet stilles. Med god og vedholdende støtte, tilpasning af klasseundervisningen og systematisk og struktureret læseundervisning kan ordblinde opnå en god sikkerhed i læsning og skrivning.

Faglige følgevirkninger af dysleksi

Børn og unge i skolen med ordblindhed kan have oplevelsen af, at læsevanskeligheden vokser over tid. Som ordblind bruger barnet eller den unge meget mere energi på skolens fag og kan i perioder løbe tør for kræfter.

Jo større kravene er til læsefærdigheden, des større opleves problemet. Den dårlige afkoder i de yngste klasser vil ikke opleve problemet så stort som eleven i de ældre klasser. Kravene til læsning og skrivning i skolen øges hurtigere end den ordblindes færdigheder.

En ordblind læser og skriver meget mindre end andre børn på tilsvarende alderstrin. Dels er læsetempoet langsommere, og dels er lysten til læsning og stavning lavere. Når et barn læser og skriver mindre, får barnet færre erfaringer med sprog. Det har betydning for mængden af barnets erfaringer med ord, sætningers opbygning, sproglige udtryk og overblik over tekster og genrer.

At være ordblind i skolen kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Vanskeligheden påvirker barnet i alle skolens fag. Der er meget læsning i matematik og i skolens andre fag, og barnet kan derfor opleve at få bredere faglige vanskeligheder. Skole og uddannelse stiller krav til læsning og skrivning i stort set alle sammenhænge, og ordblindheden er med i alle fag.

Følelsesmæssige følgevirkninger af dysleksi

Børn spejler sig i andre børn. Et barn med dårlige læsefærdigheder kan føle sig anderledes end sine kammerater og udvikler ofte et negativt selvbillede og en lav tro på sig selv, hvis ordblindheden ikke opdages og tages hånd om. 

Barnet kan have tendens til at give op, sløre sine vanskeligheder eller skjule dem, trække sig og undvige situationer, der indeholder krav til læsning og stavning, ligesom ordblindhed kan føre til angst for skole og læring. 

Det kan være svært at arbejde i grupper, hvor barnet måske ignoreres eller ikke er attraktiv som makker. Det kan være svært at håndtere, når der tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, at bøgerne ikke er så svære som kammeraternes, og at man bruger meget lang tid på læsning og skrivning. På den måde kan dysleksi påvirke både identitet og selvopfattelse negativt. 

Mange børn bryder sig ikke om betegnelsen ordblind, der kan opleves stigmatiserende eller gøre barnet ked af det. Det er dog vigtigt, at man både som forælder, lærer og barn accepterer, at ordblindheden er en del af barnet.

Hvordan opleves det at være ordblind?

Skal man forklare, hvordan det opleves at være ordblind for ikke-ordblinde børn, så kan man bedst beskrive det ved at sammenligne med noget, som alle forstår.

Ordblindhed opstår, fordi der er et område i hjernen, der ikke virker lige så effektivt som hos ikke-ordblinde. Området kobler lyde og bogstaver sammen, og når det fungerer dårligere, så er det sværere at læse og stave.

Problemet med det lille område i hjernen gør, at bogstavers lyde bliver gemt lidt uklart eller sløret i hukommelsen og derfor er sværere at hente frem. Lidt som hvis man skal finde noget bestemt på et sløret foto eller se gennem et stykke mat plastik eller et stykke stof. De fleste kender også til, at man kan have svært ved at komme i tanke om et navn eller hvad noget hedder, selvom man godt ved det – ”jeg har det lige på tungen”.

Hjerner har meget tilfælles, men hjerner er også forskellige. For eksempel kan der hos andre mennesker være andre slørede eller uklare områder, som man ville ønske var mere klare. Nogle har sværere ved at finde vej end andre, nogle har sværere ved at ramme en bold – men årsagen til at ordblindhed kan opleves som et større problem er, at vi ikke kan undgå at læse og skrive. Vi kan nemmere undvære talentet for at spille fodbold.

Ordblindhed kan ikke forsvinde, men den kan godt ændre størrelse. Enten kan den vokse sig større ved at man ikke får ordentlig undervisning, og hvis man aldrig træner, men den kan også blive mindre, hvis man træner og får god undervisning. Det vigtigste er, at sørge for, at den ikke får stor betydning for glæden ved at lære.

Man er ikke sin ordblindhed

Man er ikke sin ordblindhed – den er noget, man har med sig. Ordblindhed kan være frustrerende, men kender man sin ordblindhed godt, accepterer den og oplever at alle omkring sig også gør, så lærer man at trives med den.

Det er en væsentlig faktor for trivsel og læring, at barnet, familie og skole lærer at acceptere og forstå kompleksiteten i vanskeligheden, så alle kan tale åbent sammen om ordblindheden og støtte barnet med hjælp, engagement og opmuntring, når ordblindheden fylder for meget for barnet.

Ordblindhed behøver ikke blive en udelukkende negativ faktor i livet. Et barn, der oplever støtte og forståelse af kompleksiteten i ordblindhed opbygger styrke og opnår positive erfaringer med vedholdenhed, udholdenhed og oplevelser at kunne overvinde modstand. Det er alt sammen med til at opbygge troen og tilliden til sin personlige styrke som menneske – noget, der er svært at opnå tidligt for et barn, der ikke oplever læringsvanskeligheder.  Ofte bliver ordblindheden ikke så stort et problem, som man kan frygte for sit barn.

Find energi og inspiration i rollemodeller

Der findes stadig tabuer omkring læse- og skrivebesvær hos børn, unge og voksne, og mange har lyst til at skjule sin ordblindhed for andre.

Der findes masser af personligheder i kulturens, kunstens, historiens og den politiske verden, som har klaret sig ualmindeligt godt, selvom de har haft ordblindheden med sig.

H.C Andersen var ordblind, Einstein var ordblind og af mere nutidige navne kan nævnes ikonet Steve Jobs, tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, komikeren Christian Fuhlendorff, musikeren Thomas Blachmann og forfatteren Sara Blædel. 

Komiker Christian Fuhlendorff om det at være ordblind

Her fortæller Christian Fuhlendorff om det at være ordblind – klik på den røde knap og kom til Notabib på Youtube:

Musiker Thomas Blachmann om det at være ordblind

“Jeg sad i folkeskolen fra 0. klasse til 10. klasse i periferien af fatteevnen. Det var min bolig.”

”Min ordblindhed sendte mig ud i et kreativt rum. Jeg havde en tidlig erfaring af originalitet – noget som gjorde mig anderledes. Jeg er overbevist om, at det var en Guds gave, simpelthen.”

“Efter at min hjerne har evnet at analysere sig selv i en størrelsesorden, hvor jeg faktisk kan se, hvorfra min skæbne kommer, kan jeg kun med stolthed og glæde anerkende, at det var min ordblindhed, der skabte mange røde løbere gennem tilværelsen til mig. Det ser jeg som et positivt budskab i disse negative tider, hvor institutioner ryster, forældre ryster og børn ender op med at føle sig som objekter, man bekymrer sig om. Det kan ikke være rigtigt.”

“Vi mangler at fortælle den uundværlige historie om, at ordblindhed også kan noget i de unge mennesker. Der er al god grund til at tillykke-ønske dem og forældrene for, at der netop her er mulighederne for at lede efter nogle helt særlige evner.”

Tekstilkunstner Gudrun Hasle

Gudrun Hasle, der er tekstilkunstner, bruger sin ordblindhed kreativt i kunsten, men viser også aktivt sin ordblindhed frem, når hun skriver på fx sociale medier. Hun har valgt, at ordblindheden gerne må ses, og hun udtrykker sig derfor helt uden selvcensur på sin stavning og er på den måde et stort forbillede.

Billederne er lånt fra Gudrun Hasles Instagram-konto – klik på den røde knap til Instagram

Hvor mange er ordblinde?

Der findes lidt varierende tal for, hvor mange der har dysleksi, men mellem 7-12 % af den danske befolkning har læsevanskeligheder svarende til dysleksi.

I skoleåret 2021/2022 var 12 procent af landets 9 klasses elever testet med ordblindhed, det vil sige næsten 1 ud af 8 elever. Ordblindhed betragtes som den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn i Danmark.

På verdensplan vurderes det, at 3-5 procent af befolkningen er ordblinde. Det varierende procenttal fortæller om, at grænseværdierne for, hvornår man er ordblind, ikke sættes ens, men varierer en smule fra land til land.

I Danmark arbejder man med en høj grænseværdi, når man tester for ordblindhed, hvilket betyder, at testen finder både milde og svære former for ordblindhed.

I skoleåret 2021/2022 er 12 procent af folkeskolens 9. klasses elever blevet testet som ordblind og 4 procent som usikre i fonologisk kodning. Personer, der tester usikker i fonologisk kodning, har langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, men ikke i samme grad som ordblinde.

Ordblindetesten

Den nationale ordblindetest kan tages på skoler og institutioner, når der er begrundet mistanke om ordblindhed. Den kan bruges fra marts 3. klasse og opefter. Det er barnets skole, der vurderer hvilke elever, der bør testes, og ordblindetesten vil typisk blive tilbudt på baggrund af forudgående andre tests og observationer af barnets læsning og skrivning. Forældre har retskrav på at få deres barn testet, og omvendt kan et barn ikke kan testes uden skriftligt forældresamtykke.

Ordblindetesten er tværgående, hvilket betyder, at det er den samme test, der bruges på tværs af skole- og uddannelsessystemer. Testen kan bruges til både børn, unge og voksne, uanset hvor langt man er i uddannelsessystemet. Testen informeres på forhånd med oplysninger om alder, klassetrin, uddannelsestrin.

Børn under 3. klassetrin

Er barnet under 3. klassetrin og altså for ung til den nationale ordblindetest, så betyder det ikke, at man skal afvente at undersøge barnets læsning. Der findes velafprøvede tests af tidlig læsning og stavning, der undersøger barnets fonologiske forudsætninger og fortæller om risikoen for at udvikle ordblindhed.

Det er afgørende vigtigt, at man igangsætter forebyggende fonologisk træning og systematisk undervisning, så barnet får hjælp til at forebygge, at læsebesværet udvikler sig.

Ordblindetestens resultat

Grænseværdien for ordblindhed er sat højt i Danmark (ved 8-percentilen), hvilket betyder, at testen vil finde personer med både svær og mild grad af ordblindhed. Når testen er taget, vil resultatet ligge i et af tre felter – et grønt, et gult eller et rødt.

Billedet viser et testresultat i 5. klasse. Barnet har i eksemplet en ordblindetestscore på 67 mod gennemsnittet for alderstrinnet på 88. Resultatet placerer sig i det røde felt, der betyder, at barnet er testet ordblind.

Grøn

Hvis testresultatet ligger i det gule felt, betyder det, at barnet har samme type fonologiske vanskeligheder som en ordblind, men i en mildere grad.

Gul

Hvis testresultatet ligger i det gule felt, betyder det, at barnet har samme type fonologiske vanskeligheder som en ordblind, men i en mildere grad.

Rød

Et rødt resultat betyder, at barnets fonologiske forudsætninger er så indgribende i læseudviklingen, at barnet har ordblindhed.

Ordblindetestens indhold og opgaver

Testen består af tre deltests, som opgøres i kombination af rigtighed og hastighed på besvarelsen. Man kan derfor indimellem se, at selve opgavebesvarelsen kan have en høj rigtighed, men at barnet alligevel testes ordblind, fordi svaret har krævet mere tid end det forventede.

Find stavemåden – forudsætninger for stavning

Opgaven afdækker barnets forudsætninger for udnyttelse af bogstavlyde i stavning. Find stavemåden består af 40 opgaver, hvor deltageren hører et non-ord (fx ”olt”) og skal vælge den rigtige stavemåde ud af fem valgmuligheder (otl, olp, ølt, olt og oft). Deltageren har 5 minutter til at løse så mange af de 40 opgaver som muligt.

Find det ord, der lyder som et ord – forudsætninger for stavning

Opgaven afdækker barnets forudsætninger for udnyttelse af bogstavlyde i læsning. Find det, der lyder som et ord består af 44 opgaver, hvor deltageren ser fem non-ord (fx bænne, jalle, håkke, dimme, fykte). Deltageren skal vælge det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man læser det (håkke lyder som ”hugge”, når man læser det). Deltageren har 7 minutter til at løse så mange af de 44 opgaver som muligt.

Basal ordforrådsprøve

Basal ordforrådsprøve består af 15 opgaver. I hver delopgave hører deltageren et ord (fx ”avis”) og skal så vælge det billede, som forestiller ordet. Der er fire valgmuligheder. Deltageren har 5 minutter til at løse de 15 opgaver. Den basale ordforrådsprøve tjekker, om deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk til at løse Find det der lyder som et ord-opgaverne. For at kunne løse dem skal deltageren nemlig kende de målord, der er med i testen. Hvis deltageren fx ikke kender ordet hugge (i opgaven i figur 2), kan vedkommende ikke finde frem til, at håkke er det rigtige svar i en af opgaverne. Der er altså ikke tale om en grundig undersøgelse af deltagerens ordforråd. Denne delprøve vil derfor virke let for de fleste deltagere. Kun deltagere med begrænset kendskab til dansk vil føle sig udfordret af opgaven.

En ordblindetest fortæller om årsag – ikke om, hvor langt barnet kan komme

Ordblindetesten fortæller om årsagen til problemet med læsning og stavning skyldes besvær med at udnytte bogstaver. Den fortæller i hvilken grad barnets fonologiske forudsætninger er gode eller mindre gode, men testen fortæller ingenting om, i hvor høj grad, barnet er i stand til at udvikle sin læsning og stavning.

Det er veldokumenteret, at et barn med ordblindhed har gode muligheder for at udvikle sin læsning og skrivning gennem systematisk, direkte og målrettet undervisning givet så tidligt som muligt. Også senere undervisningsindsatser viser gode resultater. Hvor langt man kan komme afhænger i høj grad af kvaliteten af ordblindeundervisningen – og om barnet får den.

Mange skoler tilbyder undervisning på et læsecenter, hvor andre elever med læsevanskeligheder samles og får hjælp til fortsat at udvikle sin læsning og stavning. Udover skolens tilbud findes en række private udbydere af undervisning. Her kan kvaliteten være svingende, og det kan være en rigtig god ide at sætte sig ind i kvaliteten af de forskellige tilbud og om de er rettet mod ordblinde.

Kunstig intelligens og hjælp til ordblinde

Ordblinde har ret til at anvende kompenserende it-værktøjer i skole og uddannelse, der kan lette vanskelighederne med læsning og stavning. For elever, der har brug for it-hjælpemidler for at følge undervisningen, gælder det, at skolen gratis skal stille de nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed, så eleven både kan bruge dem i skolen og fritiden. Det er også skolen, der skal sørge for, at eleven får instruktion i hjælpemidlerne og undervisning i, hvordan de bedst kan støtte eleven i fagene. Det vil typisk være en computer eller IPad. De kompenserende hjælpemidler (ofte kaldet LST) kan give hjælp til oplæsning, stavning, diktering (tale til tekst), samt scanning og OCR-behandling.

En ordblind elev bruger mange mentale resurser på at stave, læse og skrive, hvilket trækker på overskuddet til at forstå teksterne, og it-teknologi kan i mange tilfælde kompensere for læse-stavevanskeligheden, når barnet udvikler strategier, der giver barnet mulighed for at deltage på lige vilkår i undervisningen. 

Den teknologiske udvikling arbejder uden tvivl på den ordblindes side. Kunstig intelligens (AI) har potentiale til fortsat at udvikle nye måder at hjælpe ordblinde på. Det er dog vigtigt at vide, at teknologien også har sine begrænsninger, især for børn i grundskolen, og at it-værktøjer aldrig vil kunne erstatte behovet for undervisning og pædagogisk støtte. Alle teknologier kræver basale læse- og stavefærdigheder, og redskaberne og kan i mange tilfælde opleves som endnu en ting, man skal lære som ordblind. Man kan ofte opleve, at det ordblinde barn ikke er glad for at bruge hjælpemidlerne. For at få succes med redskaberne kræver det, at barnet og de voksne rundt om arbejder koordineret og vedholdende med dem.

Resurser til mere viden om ordblindhed

Ordblindhed.dk

Her kan du finde viden om ordblindhed og tilbud og støtte for børn, unge og voksne med ordblindhed. 

Tilgængelig på: https://www.ordblindhed.dk/

Børne- og undervisningsministeriet

Find information om folkeskolen og orienter dig i folkeskolens forpligtelser.

Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/

Ordblindeforeningen

Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed. På siden kan du hente viden om ordblindhed, kompenserende it, og du kan som medlem få mulighed for rådgivning.

Tilgængelig på: https://www.ordblindeforeningen.dk/

Undervisning til børn med ordblindhed

Her kan du læse om, hvordan du som forælder vurderer privatundervisning

Inspiration, viden og hjælp på sociale medier

carinanord.dk

Billeder og opslag fra undervisningen af ordblinde børn og unge, samt inspiration og vidensopslag – klik på den røde knap til Instagram

gudrunhasle

Værker og opslag fra tekstilkunster Gudrun Hasle, der ikke skjuler sin ordblindhed – klik på den røde knap til Instagram

Børnetelefonen – ring 116 111

Hver dag, døgnet rundt, hele året sidder rådgivere klar til at lytte til og rådgive børn, unge, forældre og fagpersoner i Danmark.

Det er både gratis og anonymt at ringe til BørneTelefonen. Og man kan heller ikke se på telefonregningen, at et barn har ringet til os på 116 111. Børnene bestemmer helt selv, hvad de har lyst til at tale om, vi lytter, giver gode råd og forklarer børnene om deres rettigheder.

Tilgængelig for børn og unge på: https://bornetelefonen.dk/?gclid=CjwKCAjwqZSlBhBwEiwAfoZUIOXnFWn_hxMj3nrZLvYbXTSoJ6qQASCiE9jhcqb9oG4Sn46F5dwnTRoCp38QAvD_BwE

Forældretelefonen – ring 35 55 55 57

På ForældreTelefonen kan du få sparring og rådgivning om børn og unges trivsel. Det kan fx være i forhold til opdragelse, skole, hvordan du taler med dine børn om nogle særlige emner, bekymringer om naboens børn, eller noget helt andet. 

Alle rådgiverne på ForældreTelefonen har særlig viden og uddannelse inden for børn og unge. De har derfor en unik indsigt i, hvad børn og unge tænker, som bruges i samtalerne på ForældreTelefonen.

ForældreTelefonen henvender sig til privatpersoner.

Tilgængelig på: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/

Referencer

Elbro, C. (2021) Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Høien, T. og Lundberg, I. (2012) Dysleksi: fra teori til praksis 5. udgave. København: Gyldendal Akademisk. Ordblinde (2023)

Børne- og Undervisningsministeriet. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/221001-naesten-en-ud-af-otte-af-eleverne-i-folkeskolens-9–klasse-er-ordblinde (Tilgået 1. juli 2023)

Børne- og Undervisningsministeriet. Tilgængelig på: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/regler-og-orienteringer/saerlige-proevevilkaar-til-ordblinde-og-andre-elever-med-funktionsnedsaettlse/ordblinde (Tilgået: 1. juli 2023).

Vejledning til Ordblindetesten (2018). Center for Læseforskning, Københavns Universitet og Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet, Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.

Shaywitz, S. et al. (2017) ‘Effect of Atomoxetine Treatment on Reading and Phonological Skills in Children with Dyslexia or Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Comorbid Dyslexia in a Randomized, Placebo-Controlled Trial’, Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology, 27(1).

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *