,

Ordblindetesten: sådan foregår den, og sådan læser du resultatet

Hvornår kan dit barn blive testet for ordblindhed, hvad består testen af, og hvad betyder et grønt, gult eller rødt resultat? En guide til forældre.

6 min. læsning
Ordblindetesten: sådan foregår den, og sådan læser du resultatet

Når skolen nævner ordblindetesten, kan det give spørgsmål: Hvornår kan mit barn blive testet, hvad skal barnet lave, og hvad betyder resultatet? Her gennemgår jeg testen trin for trin.

Ordblindetesten

Den nationale ordblindetest kan tages på skoler og institutioner, når der er begrundet mistanke om ordblindhed. Den kan bruges fra marts 3. klasse og opefter. Det er barnets skole, der vurderer hvilke elever, der bør testes, og ordblindetesten vil typisk blive tilbudt på baggrund af forudgående andre tests og observationer af barnets læsning og skrivning. Forældre har retskrav på at få deres barn testet, og omvendt kan et barn ikke testes uden skriftligt forældresamtykke.

Ordblindetesten er tværgående, hvilket betyder, at det er den samme test, der bruges på tværs af skole- og uddannelsessystemer. Testen kan bruges til både børn, unge og voksne, uanset hvor langt man er i uddannelsessystemet. Testen informeres på forhånd med oplysninger om alder, klassetrin, uddannelsestrin.

Børn under 3. klassetrin

Er barnet under 3. klassetrin og altså for ung til den nationale ordblindetest, så betyder det ikke, at man skal afvente at undersøge barnets læsning. Der findes velafprøvede tests af tidlig læsning og stavning, der undersøger barnets fonologiske forudsætninger og fortæller om risikoen for at udvikle ordblindhed.

Det er afgørende vigtigt, at man igangsætter forebyggende fonologisk træning og systematisk undervisning, så barnet får hjælp til at forebygge, at læsebesværet udvikler sig.

Ordblindetestens indhold og opgaver

Testen består af tre deltests, som opgøres i kombination af rigtighed og hastighed på besvarelsen. Man kan derfor indimellem se, at selve opgavebesvarelsen kan have en høj rigtighed, men at barnet alligevel testes ordblind, fordi svaret har krævet mere tid end det forventede.

Find stavemåden – forudsætninger for stavning

Opgaven afdækker barnets forudsætninger for udnyttelse af bogstavlyde i stavning. Find stavemåden består af 40 opgaver, hvor deltageren hører et non-ord (fx ”olt”) og skal vælge den rigtige stavemåde ud af fem valgmuligheder (otl, olp, ølt, olt og oft). Deltageren har 5 minutter til at løse så mange af de 40 opgaver som muligt.

Find det ord, der lyder som et ord – forudsætninger for læsning

Opgaven afdækker barnets forudsætninger for udnyttelse af bogstavlyde i læsning. Find det, der lyder som et ord består af 44 opgaver, hvor deltageren ser fem non-ord (fx bænne, jalle, håkke, dimme, fykte). Deltageren skal vælge det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man læser det (håkke lyder som ”hugge”, når man læser det). Deltageren har 7 minutter til at løse så mange af de 44 opgaver som muligt.

Basal ordforrådsprøve

Basal ordforrådsprøve består af 15 opgaver. I hver delopgave hører deltageren et ord (fx ”avis”) og skal så vælge det billede, som forestiller ordet. Der er fire valgmuligheder. Deltageren har 5 minutter til at løse de 15 opgaver. Den basale ordforrådsprøve tjekker, om deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk til at løse Find det der lyder som et ord-opgaverne. For at kunne løse dem skal deltageren nemlig kende de målord, der er med i testen. Hvis deltageren fx ikke kender ordet hugge (i opgaven i figur 2), kan vedkommende ikke finde frem til, at håkke er det rigtige svar i en af opgaverne. Der er altså ikke tale om en grundig undersøgelse af deltagerens ordforråd. Denne delprøve vil derfor virke let for de fleste deltagere. Kun deltagere med begrænset kendskab til dansk vil føle sig udfordret af opgaven.

Ordblindetestens resultat

Grænseværdien for ordblindhed er sat højt i Danmark (ved 8-percentilen), hvilket betyder, at testen vil finde personer med både svær og mild grad af ordblindhed. Når testen er taget, vil resultatet ligge i et af tre felter – et grønt, et gult eller et rødt.

Billedet viser et testresultat i 5. klasse. Barnet har i eksemplet en ordblindetestscore på 67 mod gennemsnittet for alderstrinnet på 88. Resultatet placerer sig i det røde felt, der betyder, at barnet er testet ordblind.

Eksempel på ordblindetestresultat i 5. klasse: score 67 mod gennemsnit 88, placeret i det røde felt (ordblind)

Grøn

Et grønt resultat betyder, at barnet ikke er ordblind.

Gul

Hvis testresultatet ligger i det gule felt, betyder det, at barnet har samme type fonologiske vanskeligheder som en ordblind, men i en mildere grad.

Rød

Et rødt resultat betyder, at barnets fonologiske forudsætninger er så indgribende i læseudviklingen, at barnet har ordblindhed.

En ordblindetest fortæller om årsag – ikke om, hvor langt barnet kan komme

Ordblindetesten fortæller, om problemet med læsning og stavning skyldes besvær med at udnytte bogstaver. Den fortæller i hvilken grad barnets fonologiske forudsætninger er gode eller mindre gode, men testen fortæller ingenting om, i hvor høj grad, barnet er i stand til at udvikle sin læsning og stavning.

Det er veldokumenteret, at et barn med ordblindhed har gode muligheder for at udvikle sin læsning og skrivning gennem systematisk, direkte og målrettet undervisning givet så tidligt som muligt. Også senere undervisningsindsatser viser gode resultater. Hvor langt man kan komme afhænger i høj grad af kvaliteten af ordblindeundervisningen – og om barnet får den.

Mange skoler tilbyder undervisning på et læsecenter, hvor andre elever med læsevanskeligheder samles og får hjælp til fortsat at udvikle sin læsning og stavning. Udover skolens tilbud findes en række private udbydere af undervisning. Her kan kvaliteten være svingende, og det kan være en rigtig god ide at sætte sig ind i kvaliteten af de forskellige tilbud og om de er rettet mod ordblinde.

Hvad nu?

Viser testen gult eller rødt, kan et læsetjek hos mig give konkrete svar og anbefalinger. Læs om læsetjek

Vil du vide mere om ordblindhed generelt, så læs forældreguiden om ordblindhed.

Carina Nord

Carina Nord

Læseunderviser med speciale i læse- og stavevanskeligheder hos børn. Uddannet læsevejleder og med mange års erfaring i individuel undervisning i København.

Skal vi sætte skub i dit barns læseudvikling?

Tag det første skridt – kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dit barn.