Kort svar: Ja. Ordblindhed er medfødt, og børn af ordblinde forældre har en højere risiko for selv at blive ordblinde. Men arven alene afgør ikke, hvor stort et problem ordblindheden bliver.
Hvorfor bliver man ordblind?
Der er ikke kun én årsag til, at et barn udvikler ordblindhed, men flere. Flere faktorer spiller ind på, om ordblindheden udvikler sig til at blive et alvorligt problem for den enkelte. Det vigtigste at vide er, at dysleksi intet har at gøre med dårlig begavelse.
Den arvelige dimension – man er disponeret
Ordblindhed findes i lige så høj grad hos højt intelligente som hos almindeligt intelligente. Det er veldokumenteret, at ordblindhed ikke har noget at gøre med hverken intelligens, syn, hørelse eller motorik.
Ordblindhed er medfødt, og barnet har en arvelig disposition for at blive ordblind. Den arvelige komponent tilhører ikke kun ét bestemt gen. Billedligt kan man sige, at man fødes med gode eller mindre gode forudsætninger og talenter for bestemte ting. Har du lange ben, vil du sandsynligvis have et større talent for højdespring, end hvis du har korte ben. På samme måde vil man kunne sige, at nogle mennesker har bedre forudsætninger for læsetilegnelse end andre.
Børn af ordblinde forældre er i højere risiko for selv at udvikle ordblindhed end børn, hvor begge forældre ikke er ordblinde. Den vurderede risiko for arvelighed er op til ca. 60 procent, men ydre faktorer som miljø og kvalitet af undervisning spiller ind i forhold til, i hvor høj grad ordblindheden får alvorlig betydning i læseudviklingen. Oplever man selv læse- eller stavebesvær eller er ordblind, vil det være særligt vigtigt at holde øje med sit barns læsetilegnelse.
Den sociale og undervisningsmæssige dimension
Undervisning spiller en stor rolle i, om ordblindheden udvikler sig til et større problem. Det er almindeligt kendt, at svær ordblindhed kan forebygges ved tidlige fonologiske indsatser og ved vedholdende systematisk undervisning.
Ordblindhed er selve årsagen til læsebesvær, men den fortæller ikke noget om, hvor høj en progression, barnet kan opnå via systematiske undervisningsindsatser.
Vigtige andre faktorer er hjemmets muligheder for at støtte barnets læring gennem samarbejde med skole, lærere og læsevejleder, i hvor høj grad barnet oplever ordblindevenlig undervisning, og i hvor høj grad hjemmet har mulighed for at støtte den træning og de aktiviteter, barnet har brug for.
Den psykologiske dimension
Åbenhed omkring barnets læsevanskeligheder og interesse i barnets egne oplevelser af problematikken er med til at styrke barnets muligheder for at lære sin vanskelighed at kende og dermed udvikle sin læsning.
Man kan som ordblind selv opleve, at det føles som om, man er dummere end andre, når man vedvarende har svært ved at læse og stave trods meget træning, men man skal minde sig selv om, at ordblindhed er knyttet til en specifik funktion i hjernen og ikke til resten af hjernens funktioner.
Har du selv ordblindhed eller læse- og stavebesvær?
Så hold øje med dit barns læsetilegnelse. Læs om tegnene på ordblindhed klassetrin for klassetrin, og om ordblindetesten.
