Hvis det har fire ben, er det en hund – om udvikling af ordforråd

Små børn lærer nye ord i et hæsblæsende tempo! Som 13-årige genkender børn i gennemsnit 30.000 ord. Det betyder, at de lærer sig 3600 ord om året eller omkring 10 nye ord om dagen.

At udvikle sit ordforråd er en opgave uden slutning. Det opbygges hele livet og er én af de relativt få ting, hvor ældre mennesker klarer sig bedre end unge mennesker.

Nederst i indlægget får du tips til, hvordan du helt konkret kan bruge bøger til at udvikle dit barns sprog.

En hund er mange dyr

Det lille barns sprog er sjovt! For at lære nye ord, er barnet tvunget til selv at lægge sin forståelse sammen til dét, der i første omgang virker logisk – og det kan der komme meget sjovt sprog ud af.

Det lille barn får ikke meget ud af andres definitioner endnu. De får typisk en anden til at sætte navne på ting, men derefter er de nødt til selv at definere det med deres egen logik.

Barnet har for eksempel lært ordet hund og har defineret det til at være et dyr med fire ben. Herefter vil alle andre væsener med fire ben kaldes hund i en periode. Det kan være rigtig sødt og sjovt.

De gode og de onde cirkler

Når barnet er lidt ældre og er begyndt på at læse bøger selv, er det gennem bøger og tekster, at de lærer de fleste nye ord og får viden om sprog.

Har barnet et godt ordforråd fra de yngste år, har det allerede et forspring. Det er meget lettere at læse, når man forstår de ord, der skal afkodes. Og har barnet let ved at forstå betydningen af de ord, det læser, er det lettere at nuancere ordforrådet endnu mere. Desværre fungerer dette princip også omvendt.

Et barn kan på den måde tidligt komme ind i en enten god eller ond cirkel.

Det svære faktum: At lidt bliver til mindre

Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Matthæus 25:29

Et barn, der har let ved at forstå, hvad det læser, eller har et godt ordforråd, får også mere ud af at læse. Derfor læser det barn oftest meget mere end det barn, der omvendt har et lille ordforråd og derfor ikke får så meget ud af at læse. Lysten forsvinder, hvis forståelsen ikke er der.

Faktisk læser en gennemsnitselev på mellemtrinnet omkring 100.000 ord om året. Men! De mere motiverede læsere læser omkring 10 gange så meget, og de mest motiverede læser op til 500 gange så meget som gennemsnittet. Det er ganske vanvittige tal.

Der er altså kæmpestor forskel på, hvor meget børn læser. Og der er derfor også kæmpestor forskel på, hvor godt et ordforråd og hvor god en læseforståelse børn udvikler.

Et mangelfuldt ordforråd giver læsevanskeligheder

Det er et faktum, at børn med et stort ordforråd klarer sig bedst i læsning.

Det er også et faktum, at et godt ordforråd giver børn mulighed for at forstå og udtrykke sig om sin verden og sit indre liv. Jo flere ord og udtryk, barnet kender, jo bedre forstår og begår barnet sig i sin børneverden.

De allerførste bøger, barnet læser selv, stiller ikke store krav til ordforrådet. De bøger skal primært lære barnet at læse – selvom mange moderne letlæste bøger faktisk også giver rigtig gode læseoplevelser og indeholder nye ord og vendinger, som barnet lærer ved at læse dem.

Fra 10-årsalderen bliver ordforrådet vigtigere endnu. Det er ikke længere selve læsningen af ordene, der sætter grænser for forståelsen, men om barnet kender betydningen af ordene.

Når lidt større børn har problemer med at forstå, hvad de læser, har det meget ofte noget at gøre med deres kendskab til ord og kendskab til sprog. Teksterne bliver svære at forstå, og meningen forsvinder.

Bøger giver børn nye ord

Når et barn har et begrænset ordforråd, der forstyrrer læseforståelsen, så kan medicinen paradoksalt nok være mere læsning og mere højtlæsning.

Bøgernes sprog er meget anderledes end talesproget. Talesproget er knyttet til det, vi gør. Bøger kræver mere af os, for vi skal kunne forestille os handlingen og personerne udelukkende gennem ord og sprog.

For at læse en bog med god forståelse, kræver det viden om ord og vendinger, men barnet får også viden om nye ord og vendinger, når det læser, som det ikke kan få på andre måder.

Bliv ved at læse bøger sammen med dit barn

Du har som forælder masser af muligheder for at støtte dit barns ordforråd og kendskab til sprog. Bøger er den allerbedste mulighed.

Et godt eksempel på en bog, der virkelig både kræver og tilbyder viden om sprog og ord, er den populære serie om Frøken Ignora af Katrine Marie Guldager, der er skrevet til de lidt yngre læsere.

Ignora bor alene i et vandtårn og har ridser i hjertet, fordi hun har oplevet ting, som har gjort hende trist. Hendes far er død, og hendes mor har forladt hende, fordi hun, som det siges i bogen, ”blev svimmel da far døde og for vild i verden”.

Bogserien er mættet med ord, vendinger og indhold, der kræver forestillingsevne, fantasi og nysgerrighed på sproget. Hvad er et vandtårn og kan man virkelig bo i et? Hvad betyder det, at Ignora har ridser i hjertet? Hvad betyder ordet trist og forlade? Og hvad betyder det at fare vild i verden?

Frøken Ignora er et eksempel på en serie, der kalder på samtaler om sprog og betydning af ord og vendinger og er på den måde en gave til udvikling af barnets eget sprog. Støt selv med din egen nysgerrighed på ordene og deres betydning og stop op undervejs.

Brug bøgernes ord i hverdagen

Vær bevidst om at bruge nogle af ordene og udtrykkene selv, når du har læst en bog med dit barn.

Hvis dit barn en dag er ked af det og trist og ikke rigtigt kan se det gode i noget, så er det måske identisk med følelsen af, at være faret vild i verden. Og hvis barnet har fået en afvisning af en god ven, kan det måske opleves som at have fået en lille ridse i hjertet. Og vil man mon selv kunne tænke sig at bo i et vandtårn?

Ved at bruge de nye ord og vendinger i dit eget sprog, bidrager du på en vigtig måde til, at dit barn opbygger et varieret og nuanceret lager af sprog.

0

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *