Indhold og metoder i intensiv undervisning

Hvornår har undervisning kvalitet til at lette eller afhjælpe læseudfordringer?

Der er forsket en hel del i hvilke undervisningsindsatser, der har størst effekt, når børn skal lære at læse og møder besvær med det.

Forskningen viser, at effektive indsatser bygger på:

  • Grundig diagnosticering
  • Tidligt identifikation og tidlig hjælp
  • Fonologisk træning
  • Multisensorisk stimulering
  • Eksplicit (direkte) undervisning, overindlæring og automatisering

Der er altså ingen quick fix metoder at arbejde med, men undervisning givet med det rette indhold og i den rette form virker.

Undervisning

Normallæsere kontra læseudfordrede

For normallæsere er det helt tilstrækkeligt at opholde sig i et undervisningsmiljø, der giver mulighed for i fællesskab med jævnaldrende at indlære, afprøve og bygge erfaringer med, hvordan læsning og stavning fungerer.

Især i de første skoleår går det stærkt med at udvikle færdighederne i læsning og stavning for normallæsere, men læseudfordrede børn får det hurtigt svært i klasseundervisningen, når tempoet er højt.

Systematisk undervisning i læsning og stavning hjælper det udfordrede barn bedre end den mindre systematiske undervisning, som et almindeligt klasseundervisning tilbyder.

Undervisningsindsatser der hjælper

Et stort amerikansk studie (National Reading Panel, 2000) undersøgte i 2000, hvilke undervisningsindsatser, der har størst effekt, når børn skal lære at læse – herunder børn, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af den almindelige klasseundervisning.

De fandt bl.a., at usikre læsere har størst udbytte af indsatser, der gives eksplicit og direkte til det enkelte barn, når der skal hales ind på klassekammeraterne.

Diagnosticering og viden

Når et barn skal hjælpes godt, er det væsentligt at barnets læse-og skrivemæssige udgangspunkt afdækkes grundigt. Man skal have kendskab til de delområder i læsning og stavning, der særligt volder barnet problemer, og vide hvor barnet evt. er stærkere.

Det kan en læsevejleder undersøge ret præcist gennem test af barnets færdigheder og observation af barnets strategier.

Den tidlige hjælp forebygger læsevanskeligheder

Når man opdager eleven, allerede inden barnet selv rigtigt har opdaget, at der er et problem, så kan man forebygge, at læsebesværet udvikler sig. De bedste resultater opnås, når hjælpen gives tidligt med et “ordentligt skub”.

Det tager længere tid at opnå samme positive undervisningseffekter for de lidt ældre elever, men direkte systematisk undervisning virker uanset alder.

Det fonologiske benarbejde

Begynderlæsere har udbytte af fonologisk træning, der støtter barnet i at høre lydene i ordene (fonologisk opmærksomhed). 

Kerneproblemet for ordblinde ligger i hjernens fonologiske system, der arbejder dårligere end hos normallæsere. Det fonologiske system hjælper os med at kunne koble lyde til bogstaver og segmentere, samle og manipulere med lydsiden af skriftsproget. 

Det kan være sværere for ordblinde at høre, at der er fire ord i sætningen: Jeg får en mus. Det er også sværere at høre, at ord kan deles i stavelser og kan rime. Det er sværere at høre, og at der er tre enkeltlyde i ordet mus, og det er sværere at høre, hvad der er tilbage af ordet stol, når man fjerner lyden /s/ (der er sol) tilbage.

Multisensorisk stimulering

Undervisning, der har afsæt i flere sansekanaler, støtter indlæringen og bidrager med flere associationsbaner til det, barnet skal lære. Det hjælper barnet, når der er flere knager at hængen viden op på.

Er barnet fonologisk usikker, er det en god hjælp, når læringen understøttes med andre sanser end den auditive, sådan at de abstrakte sproglyde konkretiseres og illustreres.

At røre fx bogstavets form, at tappe og prikke bogstavlyde i fysisk bevægelse, at anvende farvekoder, at fastholde bogstavlyde ved hjælp af genstande mv., støtter barnet i indlæringen af læsning og stavning.

Duploklodser

Direkte undervisning, overindlæring og automatisering

I skolen går læreren videre, når flertallet mestrer på et rimeligt niveau. De dygtigste har dermed allerede fået en overindlæring med, der giver dem et godt afsæt for næste skridt.

Det gælder ikke den læsebesværede eller barnet med ordblindhed, der sjældent eller aldrig når at komme til mestringsniveau og dermed fortsætter uden at have de nødvendige færdigheder automatiseret.

Tid, varieret gentagelse, og direkte instruktion er vigtige faktorer i udviklingen af progression for de usikre læsere og stavere. Derfor er systematik, modellering, overindlæring, plads til langsomhed og opbygning af mestringsfølelse væsentlige ingredienser i undervisning af børn med læsebesvær.

Har du brug for hjælp til dit barn?

Har du brug for hjælp til dit barns læsning og stavning, kan du på hjemmesiden læse mere om den undervisning, jeg tilbyder. Jeg vil meget gerne hjælpe.

0

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.