Hvornår har undervisning kvalitet til at lette eller afhjælpe læseudfordringer?
Der er forsket en hel del i hvilke undervisningsindsatser, der har størst effekt, når børn skal lære at læse og møder besvær med det.
Forskningen viser, at effektive indsatser bygger på:
- Grundig diagnosticering
- Tidligt identifikation og tidlig hjælp
- Fonologisk træning
- Multisensorisk stimulering
- Eksplicit (direkte) undervisning, overindlæring og automatisering
Der er altså ingen quick fix metoder at arbejde med, men undervisning givet med det rette indhold og i den rette form virker til gengæld rigtig godt.
Normallæsere kontra læseudfordrede
For normallæsere er det helt tilstrækkeligt at opholde sig i et undervisningsmiljø, der giver mulighed for i fællesskab med jævnaldrende at indlære, afprøve og bygge erfaringer med, hvordan læsning og stavning fungerer. Normallæsere er i stand til at opnå tilstrækkeligt udbytte, blot ved at være i et sundt læringsrum sammen med andre.
Især i de første skoleår går det stærkt med at udvikle færdigheder i læsning for normallæsere, men læseudfordrede børn får det hurtigt meget svært i klasseundervisningen.
Undervisningsindsatser, der hjælper
Et stort amerikansk studie (National Reading Panel, 2000) undersøgte i 2000, hvilke undervisningsindsatser, der har størst effekt, når børn skal lære at læse – herunder børn, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af den almindelige klasseundervisning.
De fandt bl.a., at usikre læsere har størst udbytte af indsatser, der gives eksplicit og direkte til det enkelte barn, når der skal hales ind på klassekammeraterne.
Diagnosticering og viden
Når et barn skal hjælpes godt, er det væsentligt, at barnets læse-og skrivemæssige udgangspunkt afdækkes grundigt. Man skal have kendskab til de delområder i læsning og stavning, der særligt volder barnet problemer, og vide hvor barnet evt. er stærkere.
Det kan en læsevejleder undersøge præcist gennem test af barnets færdigheder og observation af barnets strategier. Læsefærdigheden bygges ikke af sig selv eller ved tilfældig undervisning. Der er helt specifikke trin i læseudviklingen, som kan afdækkes og arbejdes med, hvis der er tegn på huller.
Den tidlige hjælp forebygger læsevanskeligheder
Når man opdager eleven og yder hjælp, allerede inden barnet selv rigtigt har opdaget, at der er et problem, så kan man effektivt forebygge, at læsebesværet udvikler sig. De bedste resultater opnås, når hjælpen gives tidligt, og inden barnet har oplevet for mange nederlag. Hjælp givet på rette tidspunkt sikrer, at barnets muligheder for udbytte af fællesundervisningen i læsning, er gode.
Det fonologiske benarbejde
Kerneproblemet for ordblinde ligger i hjernens fonologiske system, der arbejder dårligere end hos normallæsere. Det fonologiske system hjælper os med at kunne koble lyde til bogstaver og segmentere, samle og manipulere med lydsiden af skriftsproget.
Det kan være sværere for ordblinde at høre, at der er fire ord i sætningen: Jeg får en mus. Det er også sværere at høre, at ord kan deles i stavelser og kan rime. Det er sværere at høre, at der er tre enkeltlyde i ordet /m/ /u/ /s/, og det er sværere at høre, hvad der er tilbage af ordet stol, når man fjerner lyden /t/ (sol).
Fonologisk træning er at arbejde med at lydsiden af sproget og gerne koblet til bogstaver.
Multisensorisk stimulering
Undervisning, der har afsæt i flere sansekanaler, støtter indlæringen og bidrager med flere associationsbaner til det, barnet skal lære. Det hjælper barnet, når der er flere knager at hængen viden op på.
Er barnet fonologisk usikker, er det en god hjælp, når læringen understøttes med andre sanser end den auditive, sådan at de abstrakte sproglyde konkretiseres og visuliseres.
At røre fx bogstavets form, at tappe og prikke bogstavlyde i fysisk bevægelse, at anvende farvekoder, at fastholde bogstavlyde ved hjælp af genstande mv., støtter barnet fonologiske opmærksomhed.
Direkte undervisning, overindlæring og automatisering
I skolen går læreren videre, når flertallet mestrer på et rimeligt niveau. De dygtigste har dermed allerede fået en overindlæring med, der giver dem et godt afsæt for næste skridt.
Det gælder ikke den læsebesværede eller barnet med ordblindhed, der sjældent eller aldrig når at opleve mestringsniveau og dermed må fortsætte, uden at have de nødvendige færdigheder automatiseret.
Tid, varieret gentagelse og direkte instruktion er vigtige faktorer i udviklingen af progression for de usikre læsere og stavere. Systematik, en vis overindlæring, plads til langsom forarbejdning og opbygning af mestringsfølelse er væsentlige ingredienser i undervisning af børn med læsebesvær.
Har du brug for min hjælp?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til dit barns læsning, er du velkommen til at skrive til mig på hej@carinanord.dk eller ved at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden.
