Hvorfor gaber Anna, når hun læser?

Måske er du i tvivl, om et forløb er noget, som du vil kaste dit barn og din pengepung ud i. Læs hvor langt Anna i 3. klasse nåede i et forløb skabt præcist til hende og hendes læseproblematikker.

Forløb på 16 timer over 16 uger

Anna og jeg mødtes første gang i januar, hvor den indledende læseundersøgelse blev lavet. Annas forældre og lærere havde undret sig over, hvorfor Anna læste langsomt, gabte og læste lidt ”sådan cirka” – især fordi hun hele sit skoleliv har læst 30 minutter dagligt – også i weekenden!

Hvorfor gaber Anna, når hun læser?

Det undrer mig, at hun i læsesituationen ofte gaber og bliver træt. Anna har læst hver dag siden 1. klasse – 365 dage om året. Jeg oplever ikke, at hun er træt på andre tidspunkter i løbet af sin skoledag. Andre øjne vil måske synes, at Anna læser fint, men taget i betragtning af, hvor meget hun reelt har læst i sit skoleliv, står udbyttet ikke mål med indsatsen.

Mail fra skolens dansklærer til forældre

Det korte svar er, at Anna gaber, fordi hun i afkodningen af teksterne arbejder hårdere end de fleste. Hendes læsehjerne har brug for masser af ilt til læseprocessen, og hun udmattes, fordi hendes afkodning er besværet.

Læseundersøgelsen viser, at Anna har en grad af fonologiske vanskeligheder, der udfordrer hendes læsehastighed og effektiviteten i afkodning af ordene.

Det er svært at opdage, at Anna rent faktisk har vanskeligheder med at koble lyd og bogstav sammen (fonologiske vanskeligheder), for hun læser lange ord og kan godt læse alderstrinnets tekster. Anna er en trænet og flittig læser, og alligevel er læsetempoet meget lavt, og hun ”digter” ord ind i teksterne, der ikke er der.

Annas nye måder at læsetræne på gav pote

I stedet for de lange og krævende 30 minutters stillelæsestunder får Anna til opgave at læse det samme tekststykke tre gange. Ved tredje læsning har hun styr på indholdet, ordene og sætningsopbygningen, og hun har mulighed for at læse stykket uden at skulle overarbejde. På denne måde træner hun samtidig sin automatisering af ordlæsningen og har overskud til at være opmærksom på ligheder, er opmærksom på egne fejllæsninger og kan rette sig selv, justere hastigheden og læse med indlevelse.

Gennem undervisningsforløbet er hun steget 7 lix-trin og har derudover øget sit læsetempo fra 55 til 71 ord i minuttet, selvom teksternes sværhedsgrad løbende er steget. Anna kunne i slutningen af januar læse tekster på lix 10 med 97 procent rigtighed, og i april læste hun tekster på lix 17 med samme rigtighed på 99 procent.

Det forventede lix-trin er i 3. klasse 15-20, og den forventede læsehastighed ligger mellem 91-139 ord i minuttet.

Selvom Annas læsehastighed stadig ligger lidt under det forventede for klassetrinnet, så har hun nu så gode afkodningsfærdigheder, at alderstrinnet tekster er egnede til hende.

Resultater

Ved hjælp af en times ugentlig undervisning i læsning og stavning og et ugeskema med varierede læsemåder, spil og småopgaver, lykkedes det Anna at komme et godt stykke over det forventede læseniveau på hendes klassetrin.

Et forløb som Annas har kostet familien 11.460 kr. over 16 uger (716 kr. pr. uge). Resultatet har været flot, og bekymringerne er erstattet af glæden over at se hendes udvikling. Mon Annas lyst til læsning og læsearbejde er vokset? Jeg tror det.

2 personer anbefaler dette

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *