Har dit barn ikke lyst til at læse?

Smuttede læsningen igen i aftes? Eller smuttede den i virkeligheden hele ugen?

De fleste forældre til skolebørn ved godt, at læsning er vigtigt, og de fleste børn ved faktisk også, at det at kunne læse er fundamentalt for mulighederne i livet.

Mange børn kan også godt lide at læse. Nogle elsker det! Alligevel læser børn for lidt i dag, og tallet er faldende. Så hvordan kan vi som forældre få vores børn til at læse, så det bliver en naturlig vane? Og hvad gør du, hvis dit barn bare ikke har lyst?

Hvor blev læselysten af?

Det er næsten provokerende, hvor simpelt det er: Børn bliver gode til at læse ved at læse.

Børn, der læser, fordi de kan lide at læse, bliver ofte bedre læsere. Børn, der læser af pligt, bliver også læsere. Men børn, der ikke læser af hverken lyst eller pligt, bliver dårlige læsere. 

Inden børn begynder i skole, er deres lyst til bøger stor. De fleste børn får i den alder læst højt, og som forældre og barn nyder man læsningen som en hyggelig ting at gøre sammen.

I begyndelsen af skoletiden er lysten stadig stor, fordi barnet er i gang med at lære at læse selv. Men i takt med at barnet bliver ældre, så knækker lystkurven. Det store fokus på læsningen i indskolingen konkurrerer med flere forskellige fag på mellemtrinnet, og barnet selv har et mere travlt børneliv med flere interesser og fællesskaber med kammerater. Det store fokus på læsning forsvinder, og bøgerne bliver mindre synlige i barnets liv.

Børn, der ikke træner deres læsning dagligt, stagnerer ikke kun – de bliver faktisk dårligere til at læse. Mængden af tid brugt på læsning har betydning for, om barnet i sidste ende opnår at kunne læse så sikkert og hurtigt, at læsningen bliver flydende.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi bevarer læsevanen, når andre ting begynder at fylde i børnenes liv.

Børn er kritiske

Der er umiddelbart langt mere tillokkende underholdningsmedier for børn end bogen: YouTube, vlogs, blogs, Snapchat, computerspil osv. Børn i en ung alder er yderst kompetente kulturforbrugere, der er vant til at møde mange forskellige tekster i mange forskellige medier. 

Børn er kritiske og nogle af dem vil derfor hurtigt dømme bøger kedelige. Især de børn, der ikke læser meget.

Hvis vi gerne vil have, at vores børn læser en masse – også bøger – så er det vigtigt, at barn og forælder samarbejder om det og lægger en bevidst fælles familieindsats. Og det er givet, at barnet uden læseinteresse ikke vil være den førende i det samarbejde. 

Pisk eller gulerod  – eller ingen af delene?

”Du må ikke spille computer, før du har læst!”

”Hvis du læser hver dag i denne måned, får du de sko, du ønsker dig”

Måske vil det være en tilsnigelse at kalde ovenstående redskaber for egentlig motivationsskabende – om end metoden nok i virkeligheden hjælper en del forældre til at få et læsende barn i perioder.

Men der findes helt sikkert andre måder at lære, eller genlære, et lidt ældre barn at få en positiv holdning til læsning på – måder der ikke inkluderer hverken straf eller belønning. Og det første skridt på den rejse, skal tages af den voksne.

Dit barn imiterer dig

Hvad laver du selv, når dit barn læser? Tømmer opvaskemaskine, hænger vasketøjet op, smører madpakke? Tager du dig af de huslige pligter, mens barnet tager sig af sin ”læsepligt”?

I så fald kan du overveje at ændre vaner.

I en travl hverdag bliver læsningen let en sur pligt for både forældre og børn – noget der står i vejen for at lave andre ting. Noget der lige skal overstås på samme vis som vasketøjet eller madpakken, men det påvirker børns opfattelse af læsning negativt.

Du kan tage en beslutning om at gøre læsningen til hele familiens daglige frirum. En stund hvor både børn og voksne læser på samme tid og i samme rum. For at udvikle dit barns lyst til læsning, er din egen lyst og vilje til læsning et centralt redskab. Og du skal, ligesom dit barn, være villig til at slippe det, du umiddelbart har lyst til eller synes du skal gøre og afsætte tiden til det.  

Mangel på læselyst kan være en præmis, man må acceptere

Du kan sammenligne læsningen med motion. Mange tager en løbetur af lyst. Nogle er ligefrem vilde med det! En del mennesker løber mest af pligt – ikke fordi de har en særlig lyst til det, men fordi de er styret af en ydre motivation om at opretholde sundheden. De sidste løber mest af pligt og mindre af lyst. 

Mangel på læselyst kan på samme måde være en præmis, som man må acceptere. I de tilfælde er det vigtigt at huske på, at det jo faktisk ikke er afgørende for din kondition eller din læselyst, om du er motiveret. Bare det at udføre aktiviteten vedholdende øger kompetencen.

Det kan være en løsning for mange familier at sætte læsningen i struktur og lave faste aftaler, hvor alle er involverede og lige forpligtet. Og det kan være overordentligt vigtigt at være rollemodel og selv læse med, hvis læsningen skal forbindes med noget hyggeligt og henad vejen udvikles til en positiv vane. 

0

Har du en kommentar til dette?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *